Så har vi for­ladt Göte­borg efter at have lig­ger i hav­nen i over 48 timer. Siden er vi så ankom­met til Ska­gen hvor vi lig­ger for anker og losser noget bunker for ikke at have for meget med i dokken.

Siden jeg skrev sidst har ski­bet udelukkende været i danske eller svenske far­vande. Vi ankom til Fred­eri­cia tidligt om mor­ge­nen d. 3. August og sejlede først igen ud på afte­nen. I mellemti­den havde jeg haft besø­gende i form af to kam­mer­ater. Jeg start­ede med at give en rund­tur på ski­bet, derefter gik vi i land for at få noget at spise. Det var skønt at få snakket lidt og ellers bare gå rundt og nyde land­jor­den inden turen gik tilbage til ski­bet. Det var også dejligt at få noget andet mad end det sæd­van­lige fra skibet.

Pla­nen var oprindeligt at vi skulle sejle omkring aftens­mad, men det blev hur­tigt sent ud på afte­nen før vi kom afsted. Fra Fred­eri­cia gik turen mod Göte­borg hvor det endnu var uvidst hvornår vi skulle langs, der­for fandt vi en anker­plads og vent­ede så ellers på nærmere besked. I mens vi lå for anker ud for Göte­borg fik vi to folk om bord der skulle reparere kedlen, en ekstra styr­mand blev det også til. Da vi endelig fik lov at komme langs omkring kl 1800 d. 5. August var der stadig ingen der helt vid­ste hvad der skulle ske, det blev dog hur­tigt klart at vi skulle ligge lang tid i Göte­borg. Der­for val­gte jeg at tage i land sam­men med Ras­mus og Magni om mor­ge­nen d. 6. August. Selvom jeg lige havde været i land var det stadig godt at komme i land og jeg fik købt lidt nye bøger så jeg har til resten af turen. Efter at have fået lidt mad val­gte jeg at gå tilbage til ski­bet, selvom det tog omkring 3 timer var det skønt at gå. På ski­bet kan man ikke gå så langt og omgivelserne er lidt ens­formige, så det at gå i variende omgivelser i stil­hed var dejligt.

Som jeg sagde tidligere lig­ger vi for anker i Ska­gen, efter Ska­gen skal vi til Rouen i Frankrig for at losse vores last inden dokken. Jeg har ikke hørt noget om hvor lang tid vi skal ligge der eller hvornår vi ankom­mer, men mon ikke der bliver mulighed for at komme i land. På nuværende tid­spunkt kunne det godt se ud som om dokken bliver udsat lidt, men hvis alt flasker sig og tankvasknin­gen går nemt kan vi måske næsten nå det til tiden.

I Rouen skal vi have to super­in­ten­dents om bord som skal være med under dokken til at overvåge alt arbe­jdet. I Göte­borg havde vi en Sire inspek­tion, alligevel skal de to super­in­ten­dents lave en intern inspek­tion af ski­bet på vej mod dokken. Jeg tror også der kom­mer lidt flere folk om bord så jeg er lidt spændt på at se hvor­dan vi skal få plads til dem alle.

Jeg får stadig løbet hveran­den dag i snit, jeg er dog ved at blive bange for at mine løbesko kunne gå hen og blive slidt op. Jeg har allerede løbet næsten 1100 km i dem, men løbe­bånd slider ikke så meget så jeg håber det går.

Endnu en uge er gået og jeg har været lidt lang­som til at få skrevet denne uges post. Denne gang skriver jeg fra danske far­vande mens ski­bet er på vej mod anker­plads ud for Fredericia.

Vi er her til mor­gen blevet færdig med at bunkre og er nu på vej mod Fred­eri­cias anker­plads. Vi skal ind til Fred­eri­cia på et tid­spunkt i løbet af de næste dage. Efter vi har lastet en endnu ukendt mængde last skal vi til Göte­borg for at lave en delvis los­ning samt delvis last­ning. Efter et besøg i nabolan­det skal vi mod Frankrig og ind af Seine flo­den for at losse al lasten.

Det vides endnu ikke hvornår vi skal langs i enten Fred­eri­cia eller Göte­borg, men jeg håber vi får noget infor­ma­tion senere i dag. Jeg håber bare at ankom­st­tid­spunk­tet passer sådan at jeg kan nå at få nogle besø­gende. Lige­meget hvad reg­ner jeg dog med at jeg skal i land, det skal blive godt at få dansk grund under fød­derne igen.

Når las­ten er los­set i Frankrig går turen til Setubal i Por­tu­gal for dokn­ing, som det ser ud nu kunne jeg godt forstille mig at dokn­ingstid­spunk­tet bliver skub­bet lidt. Vi skal nem­lig nå at tankvaske efter Frankrig og inden dokken. Under tankvasknin­gen er det pla­nen at både Ras­mus og jeg skal være på dækket så vi kan se hvor­dan det går til. Det bliver godt at få set noget nyt. I dokken skal vi vidst begge to i mask­i­nen, men jeg tror bare det er om at være der hvor der sker noget spændende.

Jeg er ved at vænne mig til at løbe om efter­mid­da­gen inden aftens­maden. Mens jeg var i mask­i­nen løb jeg i stedet om afte­nen efter aftens­maden. Søndag har vi fri og der­for er der en masse tid man skal have til at gå. Der­for val­gte jeg at løbe læn­gere end nor­malt og jeg løb en halv­marathon. Det tog mig 1:32:30, jeg havde håbet på at komme under 1:30:00 men jeg start­ede ud alt for lang­somt til at nå det. Nu er der dog plads til forbedring så det er jo altid godt. Så må jeg bare lige se om jeg skulle få lyst til at løbe en halv­marathon på løbe­bånd igen senere.

Denne gang har jeg ingen billeder fået taget så i må desværre være foruden.

Nu er der gået endnu en uge og jeg tænkte at det var ved at være tid til en lille opda­ter­ing her fra Richard Mærsk. Min tid i mask­i­nen er ved at være slut for denne gang og jeg skal ons­dag skifte tilbage til broen for at være der i tre uger.

Siden sidst har vi for­ladt Rus­land og er sejlet til Rot­ter­dam hvor vi har los­set las­ten vi fik i Rus­land. Efter los­nin­gen har vi ikke fået nogen ny rejse og vi lig­ger der­for for anker i nærhe­den af Rot­ter­dam mens vi ven­ter på yderligere ordre. Nu er der heller ikke så lang tid til vi skal beg­y­nde tankren­snin­gen inden vi skal i tør­dok, men vi kan ikke starte før vi får besked om at der ikke er flere laster til os.

Mens vi lå og lossede las­ten i Rot­ter­dam til et andet skib fik vi et black­out. Jeg gik sam­men med Ras­mus ned i mask­i­nen for at se hvad der var sket. Da vi havde været i gang med at bulk losse havde vi alle tre hjælpe­mo­torer inde. Et eller andet fik så alle vores pumper til at trippe, hvilket betød at hjælpe­mo­torerene ikke fik noget køl­e­vand. Der­for stoppede de på grund af for høj køl­e­vand­stem­per­atur. Nød­gen­er­a­toren tog over efter lidt tid og der blev lys igen. Det var dog ikke lige sådan at få startet en hjælpe­mo­tor igen, da køl­e­vand­stem­per­a­turen stadig var for høj kunne de ikke starte indtil den var faldet til under 95 grader cel­sius. Da vi endelig havde fået startet en hjælpe­mo­tor beg­y­n­dte vi at lægge mærke til at ingen af pumperne kørte, hvilket de ellers burde gøre. Det mærke­lige var at de ikke ville starte igen. Vi fandt dog frem til det elek­tronik der var trip­pet og fik reset­tet det ved alle pumperne. Efter dette kunne vi igen starte flere hjælpe­mo­torer op og sætte noget belast­ning på.

I løbet af nat­ten var der dog endnu et black­out, hvad der skabte det black­out ved jeg dog ikke efter­som jeg sov. Jeg har ikke noget alarm­panel så jeg opdager ikke at der kom­mer black­out med­min­dre jeg er vågen.

Ellers går det fint herude og den nye kok laver bedre mad end den gamle kok, så det er jo meget heldigt. Han val­gte dog at lave den samme menu til lørdagsmid­da­gen som den gamle kok, men jeg håber at han prøver at lave noget nyt en lørdag. Ellers håber jeg bare på at vi snart skal sejle til endnu en havn hvor det er muligt at gå i land, det er ikke særlig inter­ssant at ligge for anker.

Jeg har denne gang opdateret gal­leriet med nogle billeder fra mask­in­rum­met, et par af billed­erne kan ses herun­der. Ved klik på billeder kom­mer man til gal­leriet hvor resten af billed­erne kan ses.

Endnu en gang har jeg på denne tur besøgt et land som jeg aldrig tidligere havde været i. Denne gang var det Fin­land der stod for tur, efter vi havde lastet i Rus­land sejlede vi til Por­voo i Fin­land for at losse. Olie ter­mi­nalen i Por­voo lig­ger omkring 15 kilo­me­ter fra byen i et flot skovlandskab.

Los­nin­gen tog næsten to hele døgn og der var der­for rig mulighed for at komme i land. Sam­men med Ras­mus og Magni (Junior mask­in­mester) var jeg i land om freda­gen, vi tog ind til Por­voo med taxa omkring kl 1500 og var der til omkring 2000. Det var skønt at komme ind og se byen som er utrolig flot, der er en gam­mel bydel som er meget vel­holdt. Bare det at gå rundt og se lidt andre men­nesker og lidt mere liv er dejligt som afveksling.

Da det blev tid til aftens­mad var det skønt at have mulighed for at gå ind på en restau­rant og få et vels­ma­gende måltid. Hverken maden eller tax­a­turen var bil­lig, men det var skønt at komme væk fra ski­bet og se lidt andre omgivelser.

Vi har endelig fået nye besæt­ningsmedlem­mer om bord på ski­bet. Vi har fået den styr­mand vi man­glede, en over­styr­mand, ny skib­sas­sis­tent og en ny kok. Nu har jeg kun smagt den nye koks mad en dag, men indtil videre er jeg ikke imponeret.

Efter prob­le­mer med mit ven­stre knæ løb jeg min første løbe­tur i en uges tid om lørda­gen, det var ikke specielt behageligt, men alligevel dejligt at løbe igen. Nu må jeg bare prøve at passe på ikke at få en skade, tror grun­den til at jeg fik ondt er fordi over­fladen jeg løber på for det meste er skæv. Det kan dog også skyldes at jeg ikke rigtig har benyt­tet mig af opvarmn­ing, i stedet har jeg sat hastighe­den direkte op til 14 km/t. Fre­mover har jeg dog planer om at varme lidt op inden hastighe­den ryger helt op.

Efter Por­voo er vi sejlet til Vysotsk i Rus­land hvor vi skal laste, efter last­nin­gen skal vi til sejle til Rot­ter­dam for at lave en ship to ship operation.

Jeg har taget lidt billeder mens jeg var i land, også lidt billeder hvor jeg er på. Billed­erne kan ses herun­der og ved at klikke på dem burde i komme til galleriet.

å har vi for­ladt Imming­ham for et par dage siden er og lig­ger for nærværende og ven­ter ud for Vysotsk, efter last­ning går turen vidst i til Rot­ter­dam. Vi skal i hvert­fald sejle mod Rot­ter­dam, men det er endnu ikke sikkert at det bliver des­ti­na­tio­nen. Rot­ter­dam er ikke den mest spæn­dende havn at komme til efter­som den lig­ger langt fra alt by og mulighed­erne får at gå i land er stærkt begrænset.

Jeg er nu skiftet til mask­i­nen og er ved at vende mig til ruti­nen dernede. Mask­i­nen er meget rodet og er lig­ger værk­tøj over det hele. Deru­dover er mestrene i mask­i­nen ikke så gode til at lære fra sig.

Der­for bliver der nok ikke stor mulighed for at lære så meget i mask­i­nen på denne tur. Det virker heller ikke som om der er så meget sys­tem i arbe­jdet i mask­i­nen, mestrene laver hov­ed­saligt det de har lyst til. Men det bliver alligevel meget spæn­dende at se hvad der skal laves når ski­bet skal i dok.

Udover det sæd­van­lige arbe­jde skal jeg på denne udmøn­string også skrive et pro­jekt om driftop­ti­mer­ing om bord. Heldigvis har jeg fun­det en del at tage fat på og jeg tror snart jeg kan få afs­lut­tet det.

Mit løb går godt bort­set fra at jeg har fået en vabel under min løbe­tur Søndag, vablen sid­der lige over hælen. Jeg reg­ner dog ikke med at det kom­mer til at stoppe mig fra at løbe på Tirs­dag. Ellers er løbe­turene som regel på 1 time og 15 min­ut­ter med 70–80% af max puls. Det bety­der at man bliver svedt godt igen­nem og det er hårdt at løbe så hur­tigt på løbe­bånd da man man­gler vin­den til at fjerne sve­den. Gen­nem­snit­shastighe­den svinger som regel omkring 13 — 13,5 km/t. Udover vablen har jeg også en negl der ikke ser for pæn ud, den har været tæt på at falde af, men nu må vi se hvad den beslut­ter sig for.

Det var så min opda­ter­ing for denne gang, jeg har ikke fået skudt nogle billeder af denne gang. Inter­essen for billeder af mask­in­rum har også tidligere vist sig at være stærkt begrænset så dem vil jeg skåne jer for.

© 2012 Sailing the seas Suffusion theme by Sayontan Sinha