Skibet er netop nu ved at ankomme til Dortyol i Tyrkiet. Tirsdag aften får Rasmus og jeg så lov til at afmønstre skibet sammen med en mængde officerer. Fra Dortyol står den så på en køretur til Adana lufthavn omkring 100 km væk. Jeg ved ikke om vi får et hotel værelse mens vi venter på afgangen fra Adana til Istanbul som er kl halv fire om morgenen.

I Istanbul får vi lov at vente fire timer på flyet til København, samlet flyvetid bliver også omkring fire timer.

Ankomst til København er middag om Onsdagen, så om mindre end 48 timer fra nu er jeg i Danmark.

Efter lang tids venten fik vi lov at komme ind til Benghazi og påbegynde lastningen, det skulle dog hurtigt vise sig at blive en langsom affære. Raten var fra land af sat til max 300 m3/hr og det holdt de sig til. Vi skulle heldigvis kun have 21 000 mt, men med så langsom en rate tog det alligevel næsten 4 dage fra ankomst til afgang. Imens indså Rasmus og jeg hurtigt at vi ikke kom til at afmønstre den 8. Oktober. Vi var nemlig stadig i Benghazi på denne dato og der var det ikke muligt at afmønstre.

Vi var naturligvis meget interesseret i hvilken havn der blev den næste og håbede bare at det var en havn nærved hvor det er muligt at komme hjem. Det endte så med at vi skulle til Dortyol i Tyrkiet som vi også havde regnet med. Der havde dog lydt rygter om andre havne meget længere væk som hurtigt gjorde os nervøse da vi kunne se afmønstringsdatoen skride med 10 dage.

Efter planen ankommer vi til Dortyol Mandag om eftermiddagen, vi har endnu ikke fået flybilletter så jeg ved ikke om vi kommer hjem om Mandagen eller skal vente til Tirsdag. Men det skulle være muligt at komme af, så i dag (Søndag) står den på pakning og rengøring så jeg er klar til at tage afsted ligemeget om det bliver Mandag eller Tirsdag. Når vi er taget hjem går der ikke lang tid før der kommer to nye kadetter om bord så de igen er fire kadetter på skibet.

Hjemme har jeg sagt ja til et lille kollegieværelse i Svendborg som jeg regner med at få. Bachelorforløbet begynder officielt den 1. November og skal afleveres den 3. Januar. Udover bacheloren har vi blot et simulatorkursus på skolen i dette semester. Selvom bacheloren strækker sig over julen så er det aftalt i gruppen at vi om muligt skal være færdige inden julen så vi ikke mister to sådanne i træk. Jeg håber at det lykkedes så der ikke er andet en eventuel finpudsning tilbage over julen.

Med hensyn til løbet om bord så har jeg indtil videre på udmønstringen fået løbet 691,91 km hvilket svarer til lidt under 6 km pr. dag om bord. Gennemsnitshastigheden for alle turene ligger på 13,5 km/h og jeg fik løbet tre halv marathoner på løbebåndet. Jeg har endnu ikke fået løbet min weekendtur i denne uge da vi havde dårligt vejr i går. Jeg håber det bliver muligt at få gennemført den i dag, men jeg skal lige bedømme vejret.

Jeg har stadig ikke fået taget nye billeder og det når jeg heller ikke inden jeg skal hjem.

Skibet blev færdig med at losse i Zawia som var det første sted vi var i Libyen, da vi var færdige der var det ud og ligge for anker mens vi afventede yderligere ordre. Ordren vi så endte med at få var at sejle til Benghazi i Libyen for at laste 21 000 mt VGO. Der er vi så sejlet til og efter et par dages venten er vi stadig ikke kommet ind endnu. Sidste nyt var ellers at vi skulle have været inde Søndag kl 1000, men det blev altså ikke til noget. Nu venter jeg spændt på at se om vi får lov til at komme ind i dag eller det bliver en senere dag.

Efter Benghazi er der ingen der ved hvor vi skal hen, vi begynder at nærme os det tidspunkt hvor det bliver muligt for mig at tage hjem. Derfor håber jeg at vi skal til en havn hvor der er muligt at afmønstre, nogle gætter på at vi skal til Tyrkiet, men ingen ved noget med sikkerhed. Det forlød ellers i starten at vi skulle hvae været til Immingham i England, men nu skal vi ud og ligge for anker efter lastning.

Med hensyn til at løbe er det gået okay jeg har fået løbet cirka det jeg gerne ville i den sidste uges tid. Når jeg kommer hjem tror jeg det er ved at være tid til nye løbesko, de nuværende har efterhånden over 1400 km bag sig. Søndag valgte jeg at løbe en halvmarathon for at se om det ikke var muligt for mig at komme under 1 time og 30 minutter inden jeg afmønstrede. Det klarede jeg, jeg løb den på 1:28:11, en udemærket tid som nok ikke kan sammenlignes med virkeligheden da det var på et løbebånd. Det var dog måske ikke helt så smart at løbe den tur, for efter løbeturen havde jeg ondt i min højre fod så jeg havde problemer med at støtte på den. Dette skyldes nok at løbebåndet som sædvanligt hælder lidt mod venstre og jeg derfor træder med ydersiden af min højre fod.

Der har desværre ikke været muligt for mig at tage nogle billeder eftersom mit kamera er låst inde pågrund af regler i Libyen.

Siden sidst er vi nået frem til Libyen og kan se det Afrikanske kontinent, vi skal dog ikke ind til land men skal bare ligge i en bøje. Inden vi får lov at komme til bøjen skal vi også ligge for anker og vente. Udenfor er det meget varmt og fugtigt, men vores Air Condition fungerer fint så temperaturen indenfor er udemærket. På vej fra Le Havre havde vi lidt dårligt vejr men eftersom vi er lastet påvirkede det os ikke så meget.

Min tid i maskinen er også slut for nu og resten af tiden om bord på Richard Mærsk skal bruges på dækket/broen. Eftersom vi er fire kadetter om bord er vi to kadetter hver sted af gangen og nu er det altså tid til at bytte.

Der er stadig intet nyt om hvad vi skal efter Libyen, men der er dog tale om en lang time charter i sortehavet. Intet er dog sikkert så jeg venter spændt på at høre hvornår jeg kan afmønstre, hvilket dog ikke kan blive før d. 8. Oktober. Vi ved ikke engang med sikkerhed hvornår vi får lov at komme ind og losse lasten. De har endnu ikke svaret på vores opkald, de ringer nok når de vil noget.

Af mere ligegyldige ting kan jeg nævne at jeg ikke har været til frisøren siden jeg tog afsted på denne udmønstring. Min hårpragt er ved at være alt alt for stor, men nu skal jeg snart hjem så der er ingen grund til at lede efter en frisør nu.

Med hensyn til alt mit løberi har jeg fået løbet hver anden dag, ikke så langt som jeg ville men jeg har fået løbet. Jeg glæder mig til at løbe uden at det behøver at foregå på et løbebånd.

Inden vi fik lov at laste i Le Havre skulle det først være den 16. så indtil da ventede vi pænt på ankerpladsen. Om morgenen d. 16. sejlede vi så ind til vores lille kaj og begyndte at laste. Alle fire kadetter benyttede sig her af muligheden for at komme i land, det bliver der nok ikke mulighed for i Libyen. I Libyen skal vi nemlig bare ligge ved en bøje og losse, men myndighederne skal stadig om bord og have der ladning smøger. Det bliver dog spændende at se om cargopumperne overhovedet virker, de er vidst ikke blevet testet efter at være overhalet i dokken.

Efter Libyen er bunkerbeholdningen helt i bund og vi bliver nok nødt til at bunkre umiddelbart efter. Jeg gætter på at det bliver for tidligt til at Rasmus og jeg kan stå af der. Mit bedste bud er p.t. at vi kommer af i næste lossehavn efter Libyen, det afhænger dog af hvor lang tid vi skal vente på en last. Vi klarede os ikke så godt i sidste vetting så nu skal vi have en ny så olieselskaberne igen tør vælge os.

I dag havde vi også et lille problem med vores sewage tank, den sendte sewage vandet tilbage op igennem ledningen så der var pludselig lortevand på Upper Deck hvor skibsassistenterne bor. Det er dog blevet fixet nu, men ikke før alle deres gulvtæpper blev godt sovset ind.

Jeg har haft lidt problemer med min venstre fod i forbindelse med løbet, men jeg fik løbet hele min distance Søndag. Nu håber jeg at det bliver muligt for mig at løbe i morgen.

Som jeg skrev sidst har vi nu forladt dokken, siden dokken var jeg et par dage på dækket hvorefter jeg begyndte i maskinen igen. Rasmus og jeg har aftalt at jeg skal være i maskinen indtil starten af september. Det tog lidt tid inden vi hørte noget om en eventuel lastrejse, vi fik derfor besked på at sejle til Rotterdam for at vente på ordre. På vej mod Rotterdam fik vi mail om en eventuel last fra Frankrig til Libyen, derfor sejlede vi kun til Le Havre hvor vi nu ligger for anker og venter.

På vej fra Portugal mod den Engelske kanal havde vi lidt dårligt vejr i Biscarien hvor vi rullede lidt, ikke så meget som jeg oplevede på Eugen Mærsk men nok til at jeg ikke kunne løbe. Derfor måtte jeg springe en dag over, Søndag hvor jeg havde fri havde jeg lidt tid til overs så eg valgte at løbe en halv marathon. Jeg var desværre lidt for langsom så jeg kom ikke under 1 time og 30 minutter, men det skyldes nok at jeg var af løbebåndet får at justere det.

Jeg glæder mig efterhånden til at skulle hjem om lidt mindre end en måned, hvis vi da ellers er i havn den 8. Oktober. Jeg kan jo godt risikere at komme til at vente lidt inden vi kommer i havn og kan afmønstre.

Jeg har ikke rigtigt fået lagt nogle billeder op så det må i desværre undvære.

Tirsdag ankom Mikkel og Jeppe om bord, to nye kadetter som skal være her til en gang midt i December. De er begge fra holdet efter Rasmus og jeg, Richard Mærsk er deres andet skib i anden sejlperiode. De troede indtil sidste øjeblik at de skulle ud på Mærsk Attender (Supply), men de fik altså Richard Mærsk i stedet for.

Med friske nye kadetter om bord gik vi ind i den sidste fase af dokken hvor alt skal gøres færdigt inden vi kan sejle ud. Nye opgaver blev dog ved med at dukke op og siden tirsdag har der konstant været en eller flere kadetter beskæftiget med overhaling af en master ventil fra dækket. Planen er at de alle sammen skal overhales, jeg håber dog at de planer ændres, ellers er der arbejde til Rasmus og jeg skal hjem. Ventilerne har aldrig været af før og boltene er rustet fast, af de 8 bolte der sad skruet ind i ventilen fik vi 1 ud, de sidste syv har vi været i gang med at bore ud i 2 hele dage nu.

Det ser ikke ud til at skibet vender tilbage til normal tilstand lige forløbig. Der mangler stadig meget rengøring og oprydning efter dokken. Derudover har vi heller ikke fået nogen lastrejse endnu så der er ikke så meget tidspres. Skibet er i gang med at blive gjort sødygtigt, alt skal surres og dæksler skal tilbage på tankene.

Siden lørdag har vi været uden air condition fordi værftet ikke kunne levere nok kølevand til at vi kunne have kompressoren kørende. Air conditionenen er dog kommet op at køre igen nu så temperaturen er ved at være tilbage til normal tilstand.

Jeg har også fået løbet lidt, ikke helt så meget som jeg gerne ville men det er blevet til 3 løbeture i sidste uge. Det var alt for denne gang, jeg vender tilbage hvis vi får nogle interessante havne.

Søndag havde jeg besluttet mig for at jeg skulle på en lille udflugt, så efter morgenmaden pakkede jeg tasken og fik fat i en taxa. Jeg tog til togstationen og fangede et tog til Lisabon, det kostede mig kun 8 euro tur/retur. Inde i Lisabon købte jeg et 24 timers kort til metroen for 4 euro så jeg havde mulighed for at tage rundt i det meste af byen. Jeg startede med at tage ind til centrum af byen og gik lidt rundt, efter et kort stykke tid fik jeg øje på en borg på en høj bakke. Efter en lang gåtur op ad bakke ankom jeg til borgen og fik set det meste af den, der var rigtig fin udsigt over hele byen.

Jeg valgt at gå ned i centrum igen for at få mig noget frokost, efter frokost ville jeg udtil noget jeg mente kunne være en zoologisk have. Det viste sig at jeg havde gættet rigtigt og jeg valgte at gå ind og se de forskellige dyr. Min største fejl var at jeg ikke havde fået købt vand inden jeg gik i parken og jeg var for nærig til at købe det dyre vand i parken. Derfor måtte jeg tørste til jeg havde set det hele. Parken var lidt speciel fordi den var sponsoreret af forskellige firmaer som så havde reklamer hængede rundt omkring med billeder af dyr og deres produkter sammen.

Efterhånden var temperaturen steget en del i Lisabon i takt med at solen stod meget højt på himlen. Det hjalp dog noget da jeg fik købt noget vand. Da jeg kom tilbage på skibet var der stadig varmt. Nu har vi dog fået air condition igen og temperaturen er på vej ned, så nu er det til at holde ud at være på kammeret igen.

I dag er der også kommet to yderligere kadetter om bord, de kommer fra holdet efter os og skal være om bord til December.

Det har ikke været muligt at få løbet eftersom gulvet i gymnasiet er ved at blive skiftet. Udenfor er det for varmt at løbe, de eneste tidspunkter det er muligt er tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Om morgenen skal jeg arbejde og om aftenen er det mørkt, så indtil videre har jeg ikke fået løbet i alt for mange dage. Det ser dog ud til at gulvet er ved at være færdigt så mon ikke jeg kan få løbet i morgen.

Jeg har fået taget nogle billeder fra Lisabon som er lagt op i galleriet, et par af dem kan ses herunder.

Siden sidst er skibet sejlet fra Gibraltar og vi brugte sejltiden på at lave staggertest. Sådan en test består i at man fylder vand i en tank og går i de omkringliggende tanke for at se om skotterne er tætte. Alt det vand vi havde fyldt i cargotankene kørte vi ud igennem ODME(Oil Discharge Monitoring Equipment) for at sikre os at vi ikke kom for meget olie overbord. Da vi var færdig med at køre med ODME og var klar til at sejle til dokken kunne de dog ikke tage imod os og vi fik først lov at komme ind mandag eftermiddag. For at komme ind i tørdokken skulle vi først ind i et yderbassin som ved lav vandstand var i niveau med vandet udenfor. Inde i yderbassinet blev vi så hævet op samtidig med at der blev fyldt vand i dokken. Da dokken var blevet fyldt med vand åbnede porten og vi blev trukket ind ved hjælp af wire.

Skibet blev dernæst placeret korrekt i forhold til de opstillede klodser og vandet kunne derefter langsomt tages ud af dokken mens skibet blev holdt i position. De klodser eller blokke som skibet står på er betonklodser med træblokke ovenpå, disse er så placeret på den flade del af skibets køl. Først tirsdag startede arbejdet og der blev hurtigt rigget massevis af slanger og andet udstyr til, stillads blev også opført i stort format.

I modsætning til under normal skibsdrift hvor der er meget få mennesker om bord er der under dok ophold fyldt med mennesker som alle hurtigt vil i gang med deres opgaver. Der kan også hurtigt opstå problemer som når vores kran til at tage maskinrumsdele ud med går i stykker. Dette betød at alle de maskindele som skulle op og overhales måtte vente til vi kunne få lavet en nødreperation på kranen.

Mens vi ligger i dok er jeg lidt bekymret for om det bliver muligt at få holdt løbet ved lige, dette skyldes hovedsaligt at gulvet i gymnasiet skal udskiftes. Jeg må dog se om det ikke er muligt at løbe i land, men jeg tvivler eftersom værftet ligger i lidt af et industriområde.

Jeg har også fået taget lidt billeder under dokopholdet indtil videre, et par af dem kan ses herunder, resten i galleriet.

Jeg tillader mig dog lige at spole tiden lidt tilbage, vi ankom planmæssigt til Rouen i Frankrig. Fra lodsstationen ud for Seine floden var der omkring 7 timers sejlads opad floden til destinationen som var omkring 8 km før Rouen. Vi lå langs kajen i omkring 40 timer inden vi kunne sejle igen. Dette selvom vi kun havde 20000 m3 at losse, max raten var fra land af nemlig sat til 900 m3/hr. Derudover var der to gange i døgnet en tidevandsbølge, inden denne bølge passerede skibet skulle vi disconnecte og gøre skibet klar til afgang. Man kan nemlig risikere at trosserne springer når bølgen passerer.

Rasmus og jeg tog ind til Rouen den første dag vi lå der og var der indtil lidt før 1900. Rouen var fyldt med mennesker og vi fik set lidt af byen og var inde i en stor kirke i midten.

Efter vi havde forladt floden igen begyndte vi tankrensning. Tankene renses med fast monterede maskiner som sprøjter varmt søvand på siderne og bunden af tanken og derved fjerner det meste skidt. Vi har dog haft mange problemer med kedlen og vandet har ikke været varmt nok, derfor er tankene ikke blevet specielt rene og der har været behov for meget manuel rensning nede i tankene. I forbindelse med tankrensningen går Rasmus og jeg på vagt fra 0000–0600 og igen fra 1200–1800. Det er hårdt at gå vagt på den måde da man aldrig får de minimum syv timer uafbrudt søvn som anbefales.

Tankrensningen er ikke gået helt som planlagt og planen er nu at vi skal ankomme til dokken om morgenen d. 21. August. Først skal vi dog af med slop til en barge i Gibraltar.

Det var vidst alt for denne gang, jeg har desværre ikke tid til at skrive mere da jeg skal få sovet inden jeg bliver kaldt på vagt igen. Men jeg kan da lige nævne at vi er ved at ankomme til Gibralter og regner med at få en barge langs omkring kl 2200.