Sailing the seas

Så har jeg mod­taget detal­jer om min hjem­re­jse fra Richard Mærsk.

Ski­bet er netop nu ved at ankomme til Dortyol i Tyrkiet. Tirs­dag aften får Ras­mus og jeg så lov til at afmøn­stre ski­bet sam­men med en mængde offi­cerer. Fra Dortyol står den så på en køre­tur til Adana lufthavn omkring 100 km væk. Jeg ved ikke om vi får et hotel værelse mens vi ven­ter på afgan­gen fra Adana til Istan­bul som er kl halv fire om morgenen.

I Istan­bul får vi lov at vente fire timer på flyet til Køben­havn, sam­let fly­vetid bliver også omkring fire timer.

Ankomst til Køben­havn er mid­dag om Ons­da­gen, så om min­dre end 48 timer fra nu er jeg i Danmark.

Så er jeg nået til min sid­ste opda­ter­ing fra Richard Mærsk, inklu­siv denne er det blevet til 17 opda­teringer fra Richard Mærsk. Nu er det på tide at komme hjem igen inden jeg kom­mer op på fire måneder herude.

Efter lang tids ven­ten fik vi lov at komme ind til Beng­hazi og påb­eg­y­nde last­nin­gen, det skulle dog hur­tigt vise sig at blive en lang­som affære. Raten var fra land af sat til max 300 m3/hr og det holdt de sig til. Vi skulle heldigvis kun have 21 000 mt, men med så lang­som en rate tog det alligevel næsten 4 dage fra ankomst til afgang. Imens indså Ras­mus og jeg hur­tigt at vi ikke kom til at afmøn­stre den 8. Okto­ber. Vi var nem­lig stadig i Beng­hazi på denne dato og der var det ikke muligt at afmønstre.

Vi var naturligvis meget inter­esseret i hvilken havn der blev den næste og håbede bare at det var en havn nærved hvor det er muligt at komme hjem. Det endte så med at vi skulle til Dortyol i Tyrkiet som vi også havde reg­net med. Der havde dog lydt rygter om andre havne meget læn­gere væk som hur­tigt gjorde os nervøse da vi kunne se afmøn­strings­da­toen skride med 10 dage.

Efter pla­nen ankom­mer vi til Dortyol Mandag om efter­mid­da­gen, vi har endnu ikke fået fly­bil­let­ter så jeg ved ikke om vi kom­mer hjem om Manda­gen eller skal vente til Tirs­dag. Men det skulle være muligt at komme af, så i dag (Søndag) står den på pakn­ing og rengøring så jeg er klar til at tage afsted lige­meget om det bliver Mandag eller Tirs­dag. Når vi er taget hjem går der ikke lang tid før der kom­mer to nye kadet­ter om bord så de igen er fire kadet­ter på skibet.

Hjemme har jeg sagt ja til et lille kol­legieværelse i Svend­borg som jeg reg­ner med at få. Bach­e­lor­for­lø­bet beg­y­n­der offi­cielt den 1. Novem­ber og skal afleveres den 3. Jan­uar. Udover bach­e­loren har vi blot et sim­u­la­torkur­sus på skolen i dette semes­ter. Selvom bach­e­loren strækker sig over julen så er det aftalt i grup­pen at vi om muligt skal være færdige inden julen så vi ikke mis­ter to sådanne i træk. Jeg håber at det lykkedes så der ikke er andet en eventuel fin­pud­sning tilbage over julen.

Med hen­syn til løbet om bord så har jeg indtil videre på udmøn­strin­gen fået løbet 691,91 km hvilket svarer til lidt under 6 km pr. dag om bord. Gen­nem­snit­shastighe­den for alle turene lig­ger på 13,5 km/h og jeg fik løbet tre halv marathoner på løbe­bån­det. Jeg har endnu ikke fået løbet min week­end­tur i denne uge da vi havde dårligt vejr i går. Jeg håber det bliver muligt at få gen­nem­ført den i dag, men jeg skal lige bedømme vejret.

Jeg har stadig ikke fået taget nye billeder og det når jeg heller ikke inden jeg skal hjem.

Dette bliver skrevet mens der muligvis er under en uge til jeg skal hjem, intet er dog sikkert og der er stadig ingen dato.

Ski­bet blev færdig med at losse i Zawia som var det første sted vi var i Libyen, da vi var færdige der var det ud og ligge for anker mens vi afvent­ede yderligere ordre. Ordren vi så endte med at få var at sejle til Beng­hazi i Libyen for at laste 21 000 mt VGO. Der er vi så sejlet til og efter et par dages ven­ten er vi stadig ikke kom­met ind endnu. Sid­ste nyt var ellers at vi skulle have været inde Søndag kl 1000, men det blev altså ikke til noget. Nu ven­ter jeg spændt på at se om vi får lov til at komme ind i dag eller det bliver en senere dag.

Efter Beng­hazi er der ingen der ved hvor vi skal hen, vi beg­y­n­der at nærme os det tid­spunkt hvor det bliver muligt for mig at tage hjem. Der­for håber jeg at vi skal til en havn hvor der er muligt at afmøn­stre, nogle gæt­ter på at vi skal til Tyrkiet, men ingen ved noget med sikker­hed. Det for­lød ellers i starten at vi skulle hvae været til Imming­ham i Eng­land, men nu skal vi ud og ligge for anker efter lastning.

Med hen­syn til at løbe er det gået okay jeg har fået løbet cirka det jeg gerne ville i den sid­ste uges tid. Når jeg kom­mer hjem tror jeg det er ved at være tid til nye løbesko, de nuværende har efter­hån­den over 1400 km bag sig. Søndag val­gte jeg at løbe en halv­marathon for at se om det ikke var muligt for mig at komme under 1 time og 30 min­ut­ter inden jeg afmøn­strede. Det klarede jeg, jeg løb den på 1:28:11, en udemær­ket tid som nok ikke kan sam­men­lignes med virke­lighe­den da det var på et løbe­bånd. Det var dog måske ikke helt så smart at løbe den tur, for efter løbe­turen havde jeg ondt i min højre fod så jeg havde prob­le­mer med at støtte på den. Dette skyldes nok at løbe­bån­det som sæd­van­ligt hælder lidt mod ven­stre og jeg der­for træder med yder­si­den af min højre fod.

Der har desværre ikke været muligt for mig at tage nogle billeder efter­som mit kam­era er låst inde pågrund af regler i Libyen.

Hermed føl­ger endnu en beretning fra Richard Mærsk, hvor jeg nu er gået ind i de sid­ste par uger om bord.

Siden sidst er vi nået frem til Libyen og kan se det Afrikanske kon­ti­nent, vi skal dog ikke ind til land men skal bare ligge i en bøje. Inden vi får lov at komme til bøjen skal vi også ligge for anker og vente. Uden­for er det meget varmt og fugtigt, men vores Air Con­di­tion fun­gerer fint så tem­per­a­turen inden­for er udemær­ket. På vej fra Le Havre havde vi lidt dårligt vejr men efter­som vi er lastet påvirkede det os ikke så meget.

Min tid i mask­i­nen er også slut for nu og resten af tiden om bord på Richard Mærsk skal bruges på dækket/broen. Efter­som vi er fire kadet­ter om bord er vi to kadet­ter hver sted af gan­gen og nu er det altså tid til at bytte.

Der er stadig intet nyt om hvad vi skal efter Libyen, men der er dog tale om en lang time char­ter i sorte­havet. Intet er dog sikkert så jeg ven­ter spændt på at høre hvornår jeg kan afmøn­stre, hvilket dog ikke kan blive før d. 8. Okto­ber. Vi ved ikke engang med sikker­hed hvornår vi får lov at komme ind og losse las­ten. De har endnu ikke svaret på vores opkald, de ringer nok når de vil noget.

Af mere lig­e­gyldige ting kan jeg nævne at jeg ikke har været til frisøren siden jeg tog afsted på denne udmøn­string. Min hår­pragt er ved at være alt alt for stor, men nu skal jeg snart hjem så der er ingen grund til at lede efter en frisør nu.

Med hen­syn til alt mit løberi har jeg fået løbet hver anden dag, ikke så langt som jeg ville men jeg har fået løbet. Jeg glæder mig til at løbe uden at det behøver at foregå på et løbebånd.

Så er der gået endnu en uge om bord på Richard Mærsk og der er taget hul på den sid­ste hele uge i mask­i­nen. Efter at have lastet i Le Havre er des­ti­na­tio­nen nu Libyen hvor vi skal losse.

Inden vi fik lov at laste i Le Havre skulle det først være den 16. så indtil da vent­ede vi pænt på anker­plad­sen. Om mor­ge­nen d. 16. sejlede vi så ind til vores lille kaj og beg­y­n­dte at laste. Alle fire kadet­ter benyt­tede sig her af mulighe­den for at komme i land, det bliver der nok ikke mulighed for i Libyen. I Libyen skal vi nem­lig bare ligge ved en bøje og losse, men myn­dighed­erne skal stadig om bord og have der lad­ning smøger. Det bliver dog spæn­dende at se om car­gop­umperne over­hovedet virker, de er vidst ikke blevet testet efter at være over­halet i dokken.

Efter Libyen er bunker­be­hold­nin­gen helt i bund og vi bliver nok nødt til at bunkre umid­del­bart efter. Jeg gæt­ter på at det bliver for tidligt til at Ras­mus og jeg kan stå af der. Mit bed­ste bud er p.t. at vi kom­mer af i næste losse­havn efter Libyen, det afhænger dog af hvor lang tid vi skal vente på en last. Vi klarede os ikke så godt i sid­ste vet­ting så nu skal vi have en ny så oliesel­sk­aberne igen tør vælge os.

I dag havde vi også et lille prob­lem med vores sewage tank, den sendte sewage van­det tilbage op igen­nem led­nin­gen så der var plud­selig lorte­vand på Upper Deck hvor skib­sas­sis­ten­terne bor. Det er dog blevet fixet nu, men ikke før alle deres gul­vtæp­per blev godt sovset ind.

Jeg har haft lidt prob­le­mer med min ven­stre fod i forbindelse med løbet, men jeg fik løbet hele min dis­tance Søndag. Nu håber jeg at det bliver muligt for mig at løbe i morgen.