Nu da vi er kommet ud af dokken er der masser at lave med at få skibet tilbage til normal igen. Vi har endelig forladt de varme vande omkring Portugal og er sejlet nordpå til Frankrig.
Som jeg skrev sidst har vi nu forladt dokken, siden dokken var jeg et par dage på dækket hvorefter jeg begyndte i maskinen igen. Rasmus og jeg har aftalt at jeg skal være i maskinen indtil starten af september. Det tog lidt tid inden vi hørte noget om en eventuel lastrejse, vi fik derfor besked på at sejle til Rotterdam for at vente på ordre. På vej mod Rotterdam fik vi mail om en eventuel last fra Frankrig til Libyen, derfor sejlede vi kun til Le Havre hvor vi nu ligger for anker og venter.
På vej fra Portugal mod den Engelske kanal havde vi lidt dårligt vejr i Biscarien hvor vi rullede lidt, ikke så meget som jeg oplevede på Eugen Mærsk men nok til at jeg ikke kunne løbe. Derfor måtte jeg springe en dag over, Søndag hvor jeg havde fri havde jeg lidt tid til overs så eg valgte at løbe en halv marathon. Jeg var desværre lidt for langsom så jeg kom ikke under 1 time og 30 minutter, men det skyldes nok at jeg var af løbebåndet får at justere det.
Jeg glæder mig efterhånden til at skulle hjem om lidt mindre end en måned, hvis vi da ellers er i havn den 8. Oktober. Jeg kan jo godt risikere at komme til at vente lidt inden vi kommer i havn og kan afmønstre.
Jeg har ikke rigtigt fået lagt nogle billeder op så det må i desværre undvære.