Så er det ved at være tid til endnu en opdatering fra Richard Mærsk, vi ligger stadig i dokken i Setúbal. Desværre har der været problemer med at få strøm fra land så vi ikke kunne starte vores air condition, hver gang vi prøvede fik vi blackout. Derfor var det meget varmt indenfor, i min kahyt gætter jeg på at det var 30–35 grader varmt. Mandag eftermiddag fik vi dog endelig gang i den igen og temperaturen er nu meget bedre.
Søndag havde jeg besluttet mig for at jeg skulle på en lille udflugt, så efter morgenmaden pakkede jeg tasken og fik fat i en taxa. Jeg tog til togstationen og fangede et tog til Lisabon, det kostede mig kun 8 euro tur/retur. Inde i Lisabon købte jeg et 24 timers kort til metroen for 4 euro så jeg havde mulighed for at tage rundt i det meste af byen. Jeg startede med at tage ind til centrum af byen og gik lidt rundt, efter et kort stykke tid fik jeg øje på en borg på en høj bakke. Efter en lang gåtur op ad bakke ankom jeg til borgen og fik set det meste af den, der var rigtig fin udsigt over hele byen.
Jeg valgt at gå ned i centrum igen for at få mig noget frokost, efter frokost ville jeg udtil noget jeg mente kunne være en zoologisk have. Det viste sig at jeg havde gættet rigtigt og jeg valgte at gå ind og se de forskellige dyr. Min største fejl var at jeg ikke havde fået købt vand inden jeg gik i parken og jeg var for nærig til at købe det dyre vand i parken. Derfor måtte jeg tørste til jeg havde set det hele. Parken var lidt speciel fordi den var sponsoreret af forskellige firmaer som så havde reklamer hængede rundt omkring med billeder af dyr og deres produkter sammen.
Efterhånden var temperaturen steget en del i Lisabon i takt med at solen stod meget højt på himlen. Det hjalp dog noget da jeg fik købt noget vand. Da jeg kom tilbage på skibet var der stadig varmt. Nu har vi dog fået air condition igen og temperaturen er på vej ned, så nu er det til at holde ud at være på kammeret igen.
I dag er der også kommet to yderligere kadetter om bord, de kommer fra holdet efter os og skal være om bord til December.
Det har ikke været muligt at få løbet eftersom gulvet i gymnasiet er ved at blive skiftet. Udenfor er det for varmt at løbe, de eneste tidspunkter det er muligt er tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Om morgenen skal jeg arbejde og om aftenen er det mørkt, så indtil videre har jeg ikke fået løbet i alt for mange dage. Det ser dog ud til at gulvet er ved at være færdigt så mon ikke jeg kan få løbet i morgen.
Jeg har fået taget nogle billeder fra Lisabon som er lagt op i galleriet, et par af dem kan ses herunder.