Nu har vi ligget i tør­dokken i lidt over fire døgn og arbe­jdet er gået i gang med mas­se­vis af værfts­folk om bord i dagstimerne. Allerede nu tyder det på at vi bliver lidt forsin­ket og jeg gæt­ter på at vi først er ude af dokken omkring 10 dage fra nu. Det er også ved at være meget lang tid siden jeg har skrevet sidst, inter­net­tet har dog været meget usta­bilt og tiden knap.

Siden sidst er ski­bet sejlet fra Gibral­tar og vi brugte sejlti­den på at lave stag­gertest. Sådan en test består i at man fylder vand i en tank og går i de omkring­liggende tanke for at se om skot­terne er tætte. Alt det vand vi havde fyldt i car­gotankene kørte vi ud igen­nem ODME(Oil Dis­charge Mon­i­tor­ing Equip­ment) for at sikre os at vi ikke kom for meget olie over­bord. Da vi var færdig med at køre med ODME og var klar til at sejle til dokken kunne de dog ikke tage imod os og vi fik først lov at komme ind mandag efter­mid­dag. For at komme ind i tør­dokken skulle vi først ind i et yder­bassin som ved lav vand­stand var i niveau med van­det uden­for. Inde i yder­bassinet blev vi så hævet op sam­tidig med at der blev fyldt vand i dokken. Da dokken var blevet fyldt med vand åbnede porten og vi blev trukket ind ved hjælp af wire.

Ski­bet blev dernæst plac­eret kor­rekt i forhold til de opstillede klodser og van­det kunne derefter lang­somt tages ud af dokken mens ski­bet blev holdt i posi­tion. De klodser eller blokke som ski­bet står på er beton­klodser med træblokke ovenpå, disse er så plac­eret på den flade del af ski­bets køl. Først tirs­dag start­ede arbe­jdet og der blev hur­tigt rigget mas­se­vis af slanger og andet udstyr til, stil­lads blev også opført i stort format.

I mod­sæt­ning til under nor­mal skib­s­drift hvor der er meget få men­nesker om bord er der under dok ophold fyldt med men­nesker som alle hur­tigt vil i gang med deres opgaver. Der kan også hur­tigt opstå prob­le­mer som når vores kran til at tage mask­in­rums­dele ud med går i stykker. Dette betød at alle de maskindele som skulle op og over­hales måtte vente til vi kunne få lavet en nødreper­a­tion på kranen.

Mens vi lig­ger i dok er jeg lidt bekym­ret for om det bliver muligt at få holdt løbet ved lige, dette skyldes hov­ed­saligt at gul­vet i gym­nasiet skal udskiftes. Jeg må dog se om det ikke er muligt at løbe i land, men jeg tvivler efter­som værftet lig­ger i lidt af et industriområde.

Jeg har også fået taget lidt billeder under dokopholdet indtil videre, et par af dem kan ses herun­der, resten i gal­leriet.

© 2012 Sailing the seas Suffusion theme by Sayontan Sinha