Så har vi for­ladt Göte­borg efter at have lig­ger i hav­nen i over 48 timer. Siden er vi så ankom­met til Ska­gen hvor vi lig­ger for anker og losser noget bunker for ikke at have for meget med i dokken.

Siden jeg skrev sidst har ski­bet udelukkende været i danske eller svenske far­vande. Vi ankom til Fred­eri­cia tidligt om mor­ge­nen d. 3. August og sejlede først igen ud på afte­nen. I mellemti­den havde jeg haft besø­gende i form af to kam­mer­ater. Jeg start­ede med at give en rund­tur på ski­bet, derefter gik vi i land for at få noget at spise. Det var skønt at få snakket lidt og ellers bare gå rundt og nyde land­jor­den inden turen gik tilbage til ski­bet. Det var også dejligt at få noget andet mad end det sæd­van­lige fra skibet.

Pla­nen var oprindeligt at vi skulle sejle omkring aftens­mad, men det blev hur­tigt sent ud på afte­nen før vi kom afsted. Fra Fred­eri­cia gik turen mod Göte­borg hvor det endnu var uvidst hvornår vi skulle langs, der­for fandt vi en anker­plads og vent­ede så ellers på nærmere besked. I mens vi lå for anker ud for Göte­borg fik vi to folk om bord der skulle reparere kedlen, en ekstra styr­mand blev det også til. Da vi endelig fik lov at komme langs omkring kl 1800 d. 5. August var der stadig ingen der helt vid­ste hvad der skulle ske, det blev dog hur­tigt klart at vi skulle ligge lang tid i Göte­borg. Der­for val­gte jeg at tage i land sam­men med Ras­mus og Magni om mor­ge­nen d. 6. August. Selvom jeg lige havde været i land var det stadig godt at komme i land og jeg fik købt lidt nye bøger så jeg har til resten af turen. Efter at have fået lidt mad val­gte jeg at gå tilbage til ski­bet, selvom det tog omkring 3 timer var det skønt at gå. På ski­bet kan man ikke gå så langt og omgivelserne er lidt ens­formige, så det at gå i variende omgivelser i stil­hed var dejligt.

Som jeg sagde tidligere lig­ger vi for anker i Ska­gen, efter Ska­gen skal vi til Rouen i Frankrig for at losse vores last inden dokken. Jeg har ikke hørt noget om hvor lang tid vi skal ligge der eller hvornår vi ankom­mer, men mon ikke der bliver mulighed for at komme i land. På nuværende tid­spunkt kunne det godt se ud som om dokken bliver udsat lidt, men hvis alt flasker sig og tankvasknin­gen går nemt kan vi måske næsten nå det til tiden.

I Rouen skal vi have to super­in­ten­dents om bord som skal være med under dokken til at overvåge alt arbe­jdet. I Göte­borg havde vi en Sire inspek­tion, alligevel skal de to super­in­ten­dents lave en intern inspek­tion af ski­bet på vej mod dokken. Jeg tror også der kom­mer lidt flere folk om bord så jeg er lidt spændt på at se hvor­dan vi skal få plads til dem alle.

Jeg får stadig løbet hveran­den dag i snit, jeg er dog ved at blive bange for at mine løbesko kunne gå hen og blive slidt op. Jeg har allerede løbet næsten 1100 km i dem, men løbe­bånd slider ikke så meget så jeg håber det går.

© 2012 Sailing the seas Suffusion theme by Sayontan Sinha