Nu er der gået endnu en uge og jeg tænkte at det var ved at være tid til en lille opda­ter­ing her fra Richard Mærsk. Min tid i mask­i­nen er ved at være slut for denne gang og jeg skal ons­dag skifte tilbage til broen for at være der i tre uger.

Siden sidst har vi for­ladt Rus­land og er sejlet til Rot­ter­dam hvor vi har los­set las­ten vi fik i Rus­land. Efter los­nin­gen har vi ikke fået nogen ny rejse og vi lig­ger der­for for anker i nærhe­den af Rot­ter­dam mens vi ven­ter på yderligere ordre. Nu er der heller ikke så lang tid til vi skal beg­y­nde tankren­snin­gen inden vi skal i tør­dok, men vi kan ikke starte før vi får besked om at der ikke er flere laster til os.

Mens vi lå og lossede las­ten i Rot­ter­dam til et andet skib fik vi et black­out. Jeg gik sam­men med Ras­mus ned i mask­i­nen for at se hvad der var sket. Da vi havde været i gang med at bulk losse havde vi alle tre hjælpe­mo­torer inde. Et eller andet fik så alle vores pumper til at trippe, hvilket betød at hjælpe­mo­torerene ikke fik noget køl­e­vand. Der­for stoppede de på grund af for høj køl­e­vand­stem­per­atur. Nød­gen­er­a­toren tog over efter lidt tid og der blev lys igen. Det var dog ikke lige sådan at få startet en hjælpe­mo­tor igen, da køl­e­vand­stem­per­a­turen stadig var for høj kunne de ikke starte indtil den var faldet til under 95 grader cel­sius. Da vi endelig havde fået startet en hjælpe­mo­tor beg­y­n­dte vi at lægge mærke til at ingen af pumperne kørte, hvilket de ellers burde gøre. Det mærke­lige var at de ikke ville starte igen. Vi fandt dog frem til det elek­tronik der var trip­pet og fik reset­tet det ved alle pumperne. Efter dette kunne vi igen starte flere hjælpe­mo­torer op og sætte noget belast­ning på.

I løbet af nat­ten var der dog endnu et black­out, hvad der skabte det black­out ved jeg dog ikke efter­som jeg sov. Jeg har ikke noget alarm­panel så jeg opdager ikke at der kom­mer black­out med­min­dre jeg er vågen.

Ellers går det fint herude og den nye kok laver bedre mad end den gamle kok, så det er jo meget heldigt. Han val­gte dog at lave den samme menu til lørdagsmid­da­gen som den gamle kok, men jeg håber at han prøver at lave noget nyt en lørdag. Ellers håber jeg bare på at vi snart skal sejle til endnu en havn hvor det er muligt at gå i land, det er ikke særlig inter­ssant at ligge for anker.

Jeg har denne gang opdateret gal­leriet med nogle billeder fra mask­in­rum­met, et par af billed­erne kan ses herun­der. Ved klik på billeder kom­mer man til gal­leriet hvor resten af billed­erne kan ses.

Endnu en gang har jeg på denne tur besøgt et land som jeg aldrig tidligere havde været i. Denne gang var det Fin­land der stod for tur, efter vi havde lastet i Rus­land sejlede vi til Por­voo i Fin­land for at losse. Olie ter­mi­nalen i Por­voo lig­ger omkring 15 kilo­me­ter fra byen i et flot skovlandskab.

Los­nin­gen tog næsten to hele døgn og der var der­for rig mulighed for at komme i land. Sam­men med Ras­mus og Magni (Junior mask­in­mester) var jeg i land om freda­gen, vi tog ind til Por­voo med taxa omkring kl 1500 og var der til omkring 2000. Det var skønt at komme ind og se byen som er utrolig flot, der er en gam­mel bydel som er meget vel­holdt. Bare det at gå rundt og se lidt andre men­nesker og lidt mere liv er dejligt som afveksling.

Da det blev tid til aftens­mad var det skønt at have mulighed for at gå ind på en restau­rant og få et vels­ma­gende måltid. Hverken maden eller tax­a­turen var bil­lig, men det var skønt at komme væk fra ski­bet og se lidt andre omgivelser.

Vi har endelig fået nye besæt­ningsmedlem­mer om bord på ski­bet. Vi har fået den styr­mand vi man­glede, en over­styr­mand, ny skib­sas­sis­tent og en ny kok. Nu har jeg kun smagt den nye koks mad en dag, men indtil videre er jeg ikke imponeret.

Efter prob­le­mer med mit ven­stre knæ løb jeg min første løbe­tur i en uges tid om lørda­gen, det var ikke specielt behageligt, men alligevel dejligt at løbe igen. Nu må jeg bare prøve at passe på ikke at få en skade, tror grun­den til at jeg fik ondt er fordi over­fladen jeg løber på for det meste er skæv. Det kan dog også skyldes at jeg ikke rigtig har benyt­tet mig af opvarmn­ing, i stedet har jeg sat hastighe­den direkte op til 14 km/t. Fre­mover har jeg dog planer om at varme lidt op inden hastighe­den ryger helt op.

Efter Por­voo er vi sejlet til Vysotsk i Rus­land hvor vi skal laste, efter last­nin­gen skal vi til sejle til Rot­ter­dam for at lave en ship to ship operation.

Jeg har taget lidt billeder mens jeg var i land, også lidt billeder hvor jeg er på. Billed­erne kan ses herun­der og ved at klikke på dem burde i komme til galleriet.

å har vi for­ladt Imming­ham for et par dage siden er og lig­ger for nærværende og ven­ter ud for Vysotsk, efter last­ning går turen vidst i til Rot­ter­dam. Vi skal i hvert­fald sejle mod Rot­ter­dam, men det er endnu ikke sikkert at det bliver des­ti­na­tio­nen. Rot­ter­dam er ikke den mest spæn­dende havn at komme til efter­som den lig­ger langt fra alt by og mulighed­erne får at gå i land er stærkt begrænset.

Jeg er nu skiftet til mask­i­nen og er ved at vende mig til ruti­nen dernede. Mask­i­nen er meget rodet og er lig­ger værk­tøj over det hele. Deru­dover er mestrene i mask­i­nen ikke så gode til at lære fra sig.

Der­for bliver der nok ikke stor mulighed for at lære så meget i mask­i­nen på denne tur. Det virker heller ikke som om der er så meget sys­tem i arbe­jdet i mask­i­nen, mestrene laver hov­ed­saligt det de har lyst til. Men det bliver alligevel meget spæn­dende at se hvad der skal laves når ski­bet skal i dok.

Udover det sæd­van­lige arbe­jde skal jeg på denne udmøn­string også skrive et pro­jekt om driftop­ti­mer­ing om bord. Heldigvis har jeg fun­det en del at tage fat på og jeg tror snart jeg kan få afs­lut­tet det.

Mit løb går godt bort­set fra at jeg har fået en vabel under min løbe­tur Søndag, vablen sid­der lige over hælen. Jeg reg­ner dog ikke med at det kom­mer til at stoppe mig fra at løbe på Tirs­dag. Ellers er løbe­turene som regel på 1 time og 15 min­ut­ter med 70–80% af max puls. Det bety­der at man bliver svedt godt igen­nem og det er hårdt at løbe så hur­tigt på løbe­bånd da man man­gler vin­den til at fjerne sve­den. Gen­nem­snit­shastighe­den svinger som regel omkring 13 — 13,5 km/t. Udover vablen har jeg også en negl der ikke ser for pæn ud, den har været tæt på at falde af, men nu må vi se hvad den beslut­ter sig for.

Det var så min opda­ter­ing for denne gang, jeg har ikke fået skudt nogle billeder af denne gang. Inter­essen for billeder af mask­in­rum har også tidligere vist sig at være stærkt begrænset så dem vil jeg skåne jer for.

Ski­bet er nu ankom­met i Imming­ham efter at have ligget for anker i et par dage ud for kys­ten. I Imming­ham har vi endelig fået pro­viant og dermed er der håb for bedre mad fre­mover. Selvom første måltig efter pro­viant fak­tisk var dårligere end nor­malt. Pla­nen er at vi skal sejle fra Imming­ham omkring kl 1800.

Hvor vi skal hen efter Imming­ham vides ikke endnu, men mon ikke vi får besked om det snarest. Pla­nen er indtil videre at vi skal ud og drive her ved den engelske kyst. I starten af denne uge skal jeg også skifte til mask­i­nen, det sker nok Tirs­dag eller Onsdag

Jeg fik også mulighed for at komme i land, lod­sen havde dog informeret mig om at Imming­ham var en ubrugelig by og vi val­gte der­for at tage til Grimsby. Det var en typisk englesk by som meget ligner Felixs­towe som jeg var i tidligere på året. Det var dog rart at se lidt andet end ski­bet og få lidt andet mad, selvom de steder vi fandt at spise var meget skuf­fende. Det lader til at alle spis­es­t­eder her serverer det samme.

På vej fra Rus­land af har vi lavet måned­st­jek på dækket og dermed har vi kon­trolleret alt sikker­hed­sud­styret på hele ski­bet. Da jeg skulle bære en brand­slange ned til værk­st­edet for reper­a­tion fik mit hoved nærkon­takt med en af ski­bets PA høj­talere. Selve slaget gjorde egentlig ikke så ondt men jeg har da fået en ordentlig bule og et lille sår er det også blevet til. Herun­der ses billeder af skaderne og gern­ing­shøj­taleren.

Vi er også blevet nogle per­soner min­dre herude, en skib­sas­sis­tent og en styr­mand har mis­tet et fam­i­liemedlem der­hjemme og er der­for afmøn­stret. Afløserne kom­mer nok først i næste havn. Indtil videre står den der­for på 6 — 6 vagt på dækket når vi er i havn, over­styr­man­den indgår nok i vagten i søen indtil der kom­mer en afløser. At vi man­gler en skib­sas­sis­tent bety­der ikke helt lige så meget, der bliver bare lidt mere travlt for resten af dem.

Jeg har ikke fået løbet helt så meget som jeg gerne ville, det skyldes at ski­bet som regel har meget vold­somme bevægelser i søen. Jeg prøvede at løbe men det var ikke særlig nemt så da der sam­tidig kom black­out så val­gte jeg at stoppe løbe­turen alt for tidligt. Jeg håber dog at jeg vender mig til ski­bets bevægelser og løbe­bån­det som er lidt hårdere at løbe på end dem jeg tidligere har prøvet. Vi har dog ofte været i stille vand, hvor det har været muligt at løbe.

Det var vidst alt for nu, jeg vender nok tilbage en gang når vi er blevet informeret om hvor vi skal sejle hen.

© 2012 Sailing the seas Suffusion theme by Sayontan Sinha