Sailing the seas

Så er det snart tid til at afmøn­stre og beg­y­nde rejsen tilbage til det kolde nord. Vi skal afmøn­stre i mor­gen tidlig. Vi nåede ikke at blive helt færdig med vores prelay efter­som en af bøjerne var i stykker. Det må næste hold så klare fordi nu lig­ger det vist fast at vi skal hjem d. 27. Januar.

Rejsen hjem byder på føl­gende fly­ve­ture:
Labuan — Kuala Lumpur: 2 timer og 20 min­ut­ter
Kuala Lumpur — Ams­ter­dam: 13 timer og 5 min­ut­ter
Ams­ter­dam — Køben­havn: 1 time og 25 minutter

I alt 16 timer og 50 minutter.

Deru­dover er der 4 timers ven­tetid i Kuala Lumpur og 1 time og 40 min­ut­ter i Ams­ter­dam, så rejsen hjem tager lidt tid. Heldigvis er der i flyet fra Kuala Lumpur til Ams­ter­dam ind­bygget enter­tain­ment sys­tem i sæderne så man kan se film og serier, dette hjælper lidt med at få tiden til at gå.

I løbet af min tid ombord har jeg løbet 382.50 km på ski­bets løbe­bånd, denne dis­tance har taget mig 31 timer og 34 min­ut­ter. De sid­ste par gange har jeg løbet 15 km pr. gang, det er ikke særlig mor­somt at tilbringe så lang tid på et løbe­bånd desværre er der ikke så mange alternativer.

Jeg har haft en rigtig god sejl­tur ombord på Mærsk Sup­plier og håber at jeg når jeg en gang er færdig uddan­nelsen igen får mulighed for at stifte bek­endt­skab med supply.

Nu har vi fun­det ud af hvad vi skal de sid­ste dag, vi skal som plan­lagt blive ombord og afmøn­stre med resten af besæt­nin­gen d. 27.01.2010. Det var ellers plud­selig blevet plan­lagt at vi skulle have været på Rig­ging and Sling­ing kur­sus i Miri. Grun­den til at vi skulle have været på det kur­sus var for at fylde kurset op.

Nu er der dog blevet fun­det en anden løs­ning og vi får lov at blive ombord som planlagt.

Nu har vi (Ras­mus og Jeg) fun­det ud af hvilket skib vi skal ud på næste gang. Vi er blevet informeret om at den nuværende plan er at vi skal påmøn­stre Eugen Maersk i Hong Kong den 19. feb­ruar 2010.

Deru­dover har jeg netop i dag mod­taget en plan over crew­change i con­tainer flå­den. På den kan jeg se at vi efter pla­nen skal afmøstre igen d. 25. maj 2010. Dette bety­der at jeg nu har føl­gende sejltid plan­lagt eller udført:

Arthur Maersk: 2 måneder og 8 dage
Mærsk Sup­plier: 2 måneder og 23 dage
Eugen Maersk: 3 måneder og 6 dage

Total: 8 måneder og 7 dage

Efter anden udmøn­string­pe­ri­ode skal jeg i alt være nået op på 12 måned­ers sejltid. Dette bety­der altså at jeg skal ud på et indtil videre ukendt tankskib i 3 måneder og 23 dage. Det bliver spæn­dende at se om det kom­mer til at holde eller vi skal være læn­gere tid ombord på Eugen Maersk.

Eugen Maersk er i serie med Emma Maersk og hører altså til blandt de aller­største con­tain­er­skibe i verden.

Længde: 398 m
Bredde: 56,4 m
Dwt: 156907
11000 TEU (Twenty feet equiv­a­lent units)
80.080 kW — 22 kn

Ruten som ski­bet sejler min­der meget om den jeg sejlede på i min første udmøn­string. Eugen sejler fra Asien til Europa, men kom­mer desværre ikke helt til Århus. Vi påmøn­stre som sagt i Århus, der­fra sejler ski­bet til Japan, hvorefter det sæt­ter kursen mod Europa, hvor det kom­mer til Rot­ter­dam, Bre­mer­haven og Felixs­towe før det sæt­ter kursen tilbage mod asien igen.

I skrivende stund er der nu kun syv dage tilbage til jeg beg­y­n­der rejsen hje­mad og det næste hold kan tage over. Vi er for nærværende i gang med at fly­tte et moor­ing sys­tem fra Gumusut til Cerah-1. Cerah-1 er en brønd som BHP skal arbe­jde på når de overtager char­teren af Atwood Fal­con sidst i januar.

Lige nu er klokken ZT 0243 (-8) og vi er på vej til Cerah-1, hvor vi ankom­mer omkring kl ZT 0400 (-8). Der skal vi sætte to ankere ud og akti­vere dem. Efter dette er gjort sættes kursen mod Labuan, hvor vi skal laste 2 x 700 m poly­ester for at vi kan fly­tte resten af sys­temet. Efter den tur til Labuan burde det ikke være nød­vendigt at sejle der­til igen indtil sys­temet er fly­t­tet færdig. Det er dog aldrig til at vide om vi skulle få brug for ekstra udstyr. I dag mens jeg var på dækket kasserede vi for eksem­pel en 120 m wire som ellers skulle have været brugt, dette skyldes at den var skadet nær socketen.

Ski­bet er godt fyldt op fordi det arbe­jde vi laver er mens vi er char­teret til Shell men det er en BHP brønd. Der­for er vi 3 x Franklin, 2 x Fugro (Sur­veyor), 1 x Shell, 1 x BHP, dette er udover de 17 besæt­ningsmedlem­mer som vi er ombord inklu­sive kadet­ter. Fak­tisk er det sådan at alle kamre nu er optaget og de to Fugro folk er endda blevet nødt til at dele kammer.

Efter pla­nen skal vi være færdig med at fly­tte dette prelay sys­tem mandag eller tirs­dag i næste uge. Dette giver os lige tid til at nå crew­change, så nu håber vi bare at der ikke sker noget der forsinker det. Det er dog stærkt begrænset hvor meget man kan stole på planer i off­shore, de ændrer sig nem­lig kon­stant. Det ene øjeb­lik skal man beg­y­nde anker­hånd­ter­ing, det næste skal man laste mud­der for at trans­portere det til riggen.

Nå men inden jeg nåede at få postet denne post ændrede plan­erne sig fak­tisk. Nu skal Ras­mus og jeg på kur­sus i Miri næste gang vi kom­mer til Labuan. Der­for skal vi til at pakke og vaske kamre ned, om vi kom­mer ombord igen inden vi skal hjem vides umid­del­bart ikke. Hvornår vi skal hjem vides heller ikke.

Så er jul og nytår vel over­stået og hverda­gene er beg­y­ndt igen, det er lang tid siden jeg sidst har fået skrevet herinde så jeg tænkte at det var ved at være på tide.

Juleaften var noget speciel og foregik mens vi var i gang med anker­hånd­ter­ing, der­for foregik det mere eller min­dre lige­som alle andre aftener. Den eneste forskel var at der var jule­mad, jule­maden var til gengæld god, rigtig god. Det var muligt at se på datoen at det var juleaften, men det var helt mærke­ligt at juleaften kunne foregå med en tem­per­atur uden­for på omkring 30 grader.

Den 25. og 26. var korte dage og det betød at der kun blev arbe­jdet i mask­i­nen fra 8–12. Efter julen nærmede nytåret sig med hastige skridt og d. 31. var en nor­mal arbe­jds­dag, men til gengæld havde jeg fri d. 1. så jeg var oppe på broen da vi skift­ede til det nye år og kigge på de mange nød­blus som blev skudt op. Dårlig dag at være nød­st­edt på, så det må vi håbe at ingen af dem var. Vi fyrede ikke selv noget af men nøjedes med at kigge, der var ikke så meget fyrværk­eri som jeg var vant til der­hjemme fra.

Det er noget specielt at holde jul og nytår mens man er i gang med at arbe­jde og det sæt­ter lidt en dæm­per på stemnin­gen. Vi fik dog noget som altid god mad både jule– og nytårsaften.

I mens peri­o­den omkring jul og nytår har stået på har der efter min mening været lidt for mange fridage da jeg altid godt kunne have tænkt mig at prøve mere dernede. Det må dog blive en anden gang for nu er jeg skiftet til broen hvor jeg føl­ger første styr­man­den på vagt. Hans vagt går fra 0000–0400, 1200–1530 og 1730–1800 under nor­mal sejlads. Når vi anker­håndterer, lig­ger for anker eller lig­ger langs går vagten fra 0000–0600 og 1200–1800.

Her tors­dag er vi gået i gang med at forbinde Atwood Fal­con til det sys­tem som vi tidligere lagde ud på UBAH-4. Det bety­der at jeg går vagt fra 0000–0600 og 1200–1800, det er spæn­dende at prøve at gå seks — seks vagt hvor man er seks timer på og seks timer af.

I mellemti­den har vi nu fået vores fly­bil­let­ter hjem, vi fly­ver hernede fra d. 27. Jan­uar og lan­der i Køben­havn tidligt d. 28. Jan­uar. Selvom der meget jeg stadig kan lære og prøve beg­y­n­der jeg også at se frem til at komme hjem igen for en stund.

På løbe­bån­det løber jeg nu 14 km hver anden dag og jeg har ikke helt beslut­tet mig for hvad målet med det er. Det var alt for nu, så må vi se hvor lang tid der går inden jeg får taget mig sam­men til at skrive igen.