Denne uge startede med at vi lå for anker fra søndag til onsdag hvor vi blev kaldt langs. Mens vi lå for anker var der ikke så meget at lave så det kunne til tider være svært at få tiden til at gå.
Vi fik lidt dækslast ombord og lossede alt vores mudder, derefter satte vi kurs mod Atwood Falcon hvor vi lossede vores dækslast og så ellers blev sendt tilbage til Labuan. Fredag ankom vi til Labuan og blev hurtigt kaldt langs hvor vi fik to Fugro surveyorer ombord. Fugro har et positionssytem ombord som på en skærm viser os hvor ankeret skal placers/er placeret. De to vi fik ombord er her for at betjene systemet og sætte det op som kaptajnen ønsker det.
Planen for os var at vi skulle ud og ligge standby ved Atwood Falcon mens vi ventede på at skulle disconnecte dem fra det pre laid system de lå i inden de skulle flyttes ind på lavt vand. Derfor lastede vi fire bøjer og et anker og sejlede ud mod Atwood Falcon. Planen var at vi skulle have mudder fra riggen og ellers vente til mandag hvor vi skulle starte med at disconnecte.
Vi blev kaldt ind og lastede mudder og det viste sig hurtigt at planen havde ændret sig og vi fik noget dækslast som skulle til Labuan. Da vi havde fået dækslasten sejlede vi til Labuan med full speed, da vi ankom til Labuan skulle vi dog blot ligge for anker i syv timer mens vi ventede på at Shell kaldte os ind til kajen.
Da vi blev kaldt langs lossede vi vores dækslast og fik lidt nyt dækslast ombord som rigge skulle have. Derudover fik vi nogle flere folk ombord; vi fik to Franklin folk som er dem der ejer de anker systemer som Atwood Falcon benytter sig af. Vi fik også en Shell mand ombord som er der for at overvåge operationen.
Vi sejlede normal speed ud til riggen og fik relativt hurtigt losset vores dækslast. Derefter skulle vi respoole vores bagbord Towing Winch med noget tension på. Kursen blev derfor sat mod et ikke benyttet system 1 sm fra Atwood Falcon, jeg kørte spillet det meste af tiden mens dette stod på. Vi startede med at fange en bøje med en lille buoy catcher, disse bøjer vejer dog omkring 13 ton. Derfor blev vi nødt til at trække en større bøjefanger rundt om bøjen.
Da dette var gjort trak vi bøjen på dækket og låste wiren i shark jaws, vi disconnectede bøjen og connectede vores bagbord wire. Vi kørte wiren ud indtil vi kom til et sted på tromlen hvor den så ud til at ligge nogenlunde pænt. Dernæst begyndt vi at spoole wiren ind igen med tension på mens jeg forsøgte at lægge den så pænt som muligt.
Efter vi var færdige med at respoole wiren gik vi 1230 mandag i gang med at disconnecte det første anker fra Atwood Falcon. Jeg vil herunder forsøge at liste de vigtigste punkter i denne opgave:
- Overføre PCP fra riggen til skibet.
- Låse PCP i shark jaw.
- Connecte PCP til bagbord Towing Winch.
- Fire en længde wire ud, Franklin informerer os om hvor meget wire vi skal fire ud.
- Sejle ud langs wire indtil man rammer stopper pladen. (Man er ved stopper pladen når farten mindskes og tension stiger.
- Hive stopper pladen ind med spillet mens riggen fire wire ud med deres spil, man sørger for at der hele tiden er tension på.
- Få stopperpladen på dækket.
- Låse begge wire ender i shark jaw.
- Disconnect stopperplade med kædestykke.
- Connecte en bøje til ankerwiren.
- Lad bøjen gå langsomt ved at holde igen med en store buoy catcher.
- Hive i slipkrogen med en tugger for at slippe bøjen fri.
- Connecte PCP til rigwiren og lad riggen hive os ind.
- Overføre PCP til riggen.
Dette er mere eller mindre de vigtigste skridt i det arbejde vi har lavet med Atwood Falcon indtil videre. Det var dog ikke altid det gik helt som planlagt, da vi skulle sætte den første bøje i vandet stod jeg inde bag bagbord cargo rail og tog nogle billeder af bøjen der nærmede sig vandet. Da bøjen var i vandet og vi hev i slipkrogen for at gøre den fri susede den meget hurtigt ud mod bagbord og vores bagbord stop pin var ikke oppe. Derfor endte det med at buoy catcheren som er et stykke kæde var på vej forefter på den bagbord cargo rail, så er det med at komme ned og væk. Til sidst slap bøjen dog helt taget i kæden og den stoppede sin bevægelse. Men når man ser et stykke massiv kæde komme farende mod en med en 13 ton bøje for enden får man en vis respekt for tingene.
Efter det første disconnect byttede jeg og den anden kadet så jeg gik op på broen mens han prøvede sig på dækket. Vi var færdige med alle fire disconnects da klokken var 0100 tirsdag nat. I skrivende stund (1045 tirsdag) venter vi på at riggen er klar til at vi skal disconnecte deres 4 hovedankre, de fire ankre vi tog i går var deres sekundære ankre.
I mellemtiden er Mærsk Seeker også kommer herud og de overførte to af deres bøjer til os da vi havde brugt alle vores fire.
| From Mærsk Supplier |
| From Mærsk Supplier |