Godt Nytår til jer alle!
Jeg ønsker at i all får et godt nytår og får fejret det med nogle i holder af. Ombord er der ikke så meget tid til at fejre nytår eftersom vi skal sejle få timer inde i det nye år.
Nu begynder jeg så småt at se frem til at komme hjem til familie og venner igen, selvom jeg for det meste nyder min tid herude. Det er nu bedre at fejre jul og nytår hjemme.
God jul til alle læsere
Nu er det den 24. December her i Labuan, det betyder dog ikke at vi ikke arbejder. I maskinen arbejder vi som normalt, men jeg er sikker på at aftenen byder på noget god mad. Men jeg ved faktisk ikke om der er planlagt noget specielt, jeg tvivler lidt på det eftersom vi begynder på ankerhåndtering i morgen tidlig.
Jeg håber i alle får en god jul derhjemme og hygger jer!
Herunder er et julekort med den gamle besætning.
Onsdag var der skift af besætning ombord på Mærsk Supplier det vil sige alle undtagen Rasmus (den anden kadet) og jeg stod af og et nyt hold kom ombord. Da skiftet var sket og vi begyndte at sejle var det hurtigt tydeligt at det var som om at være på et helt andet skib.
Man havde indtil nu i seks uger levet side om side med de samme folk og vendt sig til dem, i løbet af få timer bliver der så vendt op og ned på det hele da der kommer nye folk. Det betyder også at de rutiner som den anden besætning havde ikke nødvendigvis er de samme. Vagtholdene under ankerhåndtering er for eksempel anderledes med dette hold, officerer spiser i duty messen mens menige sidder i den almindelige messe, på det andet hold var det omvendt.
Samtidig med at vi skiftede besætning havde vi besluttet at vi skulle skifte sådan at jeg kom ned i maskinen igen, vi ventede bare på at høre hvordan den anden besætning ville have vi skulle skifte. Det blev hurtigt besluttet at det var bedst hvis vi var tre uger hvert sted igen. Jeg er derfor tilbage i maskinen og varmen, jeg har altid mest været til kulde men jeg begynder faktisk at vænne mig til varmen og frøs det første stykke tid da jeg lige var skiftet til broen.
I maskinen er der udover mig Henrik: Chiefen, Frank: 1. Mester, Aleks: 2. Mester, Per: Dansk motormand, Jefri: Indonesisk motormand. Vi har dog været beskæftiget med ankerhåndtering det sidste stykke tid så Per har været på dækket og Henrik har kørt spil. Alle i maskinen er meget villige til at hjælpe og svare på spørgsmål og har masser af erfaring at dele ud af. Indtil videre har vi ikke fået lavet det store men jeg er blevet advaret om at i næste uge skal jeg ind og kravle under kontrolrummet og skifte måler i to tanke.
I mellemtiden er jeg kommet op på at løbe 10 kilometer hver anden dag på løbebåndet, og lørdag havde jeg min indtil videre hårdeste løbetur som var næsten konstant op ad bakke i 10 kilometer. Når skibet så af og til krængede styrbord over var jeg sjældent klar på det og kom til at træde for langt, man får sig lidt af et chok når man pludselig træder på noget der ikke bevæger sig.
Vi har allerede holdt en juleaften med det gamle hold, men jeg regner da med at vi finder tid til at holde juleaften den 24. december også. Det afhænger dog helt af om Shell giver os en opgave, hvis de gør det er det bare at følge ordre.
Vi fik afsluttet flytning af ankersystemet fra Gumusut til Ubah-4 og er nu tilbage til kun at være den normale besætning ombord. Straks da vi ankom til Labuan blev vi sendt langs for at sejle full speed til Atwood Falcon med 3 løft.
Jeg glæder mig til at komme mere i gang nede i maskinen og få prøvet flere ting dernede. Jeg vender tilbage når der er mere at rapportere.
Jeg har også lagt nogle nye billeder op som kan ses i det normale album.
 |
| From Mærsk Supplier |
 |
| From Mærsk Supplier |
De fleste af de posts jeg har skrevet her på bloggen har mest været for at fortælle hvad skibet (og jeg) har lavet. I denne post vil jeg prøve at fokusere på hvordan det er at være om bord.
En af de ting der er noget mere besværligt end i land er at dyrke motion, herude har vi som i kan se på billederne et motionsrum. I dette motionsrum befinder jeg mig hver anden dag, den eneste maskine jeg bruger er løbebåndet hvor jeg for tiden er nået op på at løbe 8 km hver anden dag. At løbe på løbebånd er normal en meget simpel og triviel ting, men herude til søs er det ikke altid helt lige til. Så længe vi sejler eller ligger langs riggen ruller skibet grundet dønninger, dette føles normalt ikke specielt voldsomt og vi ruller oftest kun ud til 5 grader til hver side.
Når man løber på et løbebånd som er orienteret tværskibs betyder det dog at man konstant løber op og ned af bakke med kort tids mellemrum. Udover det vil trimmet også ændrer sig konstant når man sejler op i mod dønningerne og derfor føltes det nogle gange som om man løber på en skråning.
For mig betyder det mest at man aldrig rigtig ved hvor hård en løbetur bliver på forhånd hvis skibet har slagside til bagbord løber man mest op ad bakke mens man løber mest ned af bakke hvis det har slagside til styrbord. Det er ikke specielt sjovt at løbe på løbebånd, men der er ikke så mange andre muligheder for at få motion.
Efter jeg er kommet på broen møder jeg kl 0700 og det er meningen at jeg har fri kl 1700, det er dog ikke altid jeg holder fri der. Hvis der sker noget interessant på broen sørger jeg så vidt muligt for at være der mens det står på. Det betyder også at jeg efter jeg er kommet på broen sjældent giver mig meget tid til mig selv om aftenen, men det er okay for jeg vælger selv.
Når man så på et tidspunkt har valgt at man skal til at sove må man håbe at der ikke bliver kørt med bowthrusteren, hvis den kører for noget nær fuld kraft er der mange rystelser og det kan til tider være svært at falde i søvn. Jeg har kahyt lige agten for anker– og fortøjningsspillene på bakken og det betyder at jeg ofte kan høre når vi ankommer eller afgår. Det lyder måske meget negativt, men det er ikke sådan ment jeg får for det meste den søvn jeg har behov for og nyder tiden herude meget.
Når jeg har fri og ikke sover går tiden som regel med at skrive til bloggen, læse en bog eller se en film. Der bliver ikke lavet så meget sammen i fritiden ombord. Det skyldes sandsynligvis også at folk har fri på meget forskellige tidspunkter og eftersom der altid er tre personer på vagt kan man ikke lave så meget hvor alle kan deltage.
Besætningen om bord er meget flinke og villige til at lære fra sig, man kan virkelig mærke på nogen af dem at de har arbejdet mange år i faget og de kan det meste ned til den mindste detalje. Når man som kadet ikke kender dem i for vejen skal man også lige finde ud af hvordan de er som personer. Miljøet ombord er godt dog tonen engang imellem blive en tand grov, men det hører med.
Når vi ligger langs eller for anker er der mulighed for at få en shorebåd så vi kan komme i land. Priserne i land er meget lave og der er god mulighed for at købe mærkevarer billigt. Ellers er der en pool på Waterfront som vi nogle gange benytter os af når vi er inde en søndag.
Her på onsdag er der crewchange og der kommer en ny besætning, jeg bliver ombord sammen med den anden kadet indtil crewchange sent i januar. Det bliver spændende at møde den anden besætning og se hvordan de er. Vi har jo hørt en masse rygter fra den nuværende besætning om hvordan den anden besætning er, men det er ikke til at vide hvor meget af det der er rigtigt.
Jeg håber at denne post er en god afveksling fra mine normale posts.
Denne uge startede med at vi lå for anker fra søndag til onsdag hvor vi blev kaldt langs. Mens vi lå for anker var der ikke så meget at lave så det kunne til tider være svært at få tiden til at gå.
Vi fik lidt dækslast ombord og lossede alt vores mudder, derefter satte vi kurs mod Atwood Falcon hvor vi lossede vores dækslast og så ellers blev sendt tilbage til Labuan. Fredag ankom vi til Labuan og blev hurtigt kaldt langs hvor vi fik to Fugro surveyorer ombord. Fugro har et positionssytem ombord som på en skærm viser os hvor ankeret skal placers/er placeret. De to vi fik ombord er her for at betjene systemet og sætte det op som kaptajnen ønsker det.
Planen for os var at vi skulle ud og ligge standby ved Atwood Falcon mens vi ventede på at skulle disconnecte dem fra det pre laid system de lå i inden de skulle flyttes ind på lavt vand. Derfor lastede vi fire bøjer og et anker og sejlede ud mod Atwood Falcon. Planen var at vi skulle have mudder fra riggen og ellers vente til mandag hvor vi skulle starte med at disconnecte.
Vi blev kaldt ind og lastede mudder og det viste sig hurtigt at planen havde ændret sig og vi fik noget dækslast som skulle til Labuan. Da vi havde fået dækslasten sejlede vi til Labuan med full speed, da vi ankom til Labuan skulle vi dog blot ligge for anker i syv timer mens vi ventede på at Shell kaldte os ind til kajen.
Da vi blev kaldt langs lossede vi vores dækslast og fik lidt nyt dækslast ombord som rigge skulle have. Derudover fik vi nogle flere folk ombord; vi fik to Franklin folk som er dem der ejer de anker systemer som Atwood Falcon benytter sig af. Vi fik også en Shell mand ombord som er der for at overvåge operationen.
Vi sejlede normal speed ud til riggen og fik relativt hurtigt losset vores dækslast. Derefter skulle vi respoole vores bagbord Towing Winch med noget tension på. Kursen blev derfor sat mod et ikke benyttet system 1 sm fra Atwood Falcon, jeg kørte spillet det meste af tiden mens dette stod på. Vi startede med at fange en bøje med en lille buoy catcher, disse bøjer vejer dog omkring 13 ton. Derfor blev vi nødt til at trække en større bøjefanger rundt om bøjen.
Da dette var gjort trak vi bøjen på dækket og låste wiren i shark jaws, vi disconnectede bøjen og connectede vores bagbord wire. Vi kørte wiren ud indtil vi kom til et sted på tromlen hvor den så ud til at ligge nogenlunde pænt. Dernæst begyndt vi at spoole wiren ind igen med tension på mens jeg forsøgte at lægge den så pænt som muligt.
Efter vi var færdige med at respoole wiren gik vi 1230 mandag i gang med at disconnecte det første anker fra Atwood Falcon. Jeg vil herunder forsøge at liste de vigtigste punkter i denne opgave:
Dette er mere eller mindre de vigtigste skridt i det arbejde vi har lavet med Atwood Falcon indtil videre. Det var dog ikke altid det gik helt som planlagt, da vi skulle sætte den første bøje i vandet stod jeg inde bag bagbord cargo rail og tog nogle billeder af bøjen der nærmede sig vandet. Da bøjen var i vandet og vi hev i slipkrogen for at gøre den fri susede den meget hurtigt ud mod bagbord og vores bagbord stop pin var ikke oppe. Derfor endte det med at buoy catcheren som er et stykke kæde var på vej forefter på den bagbord cargo rail, så er det med at komme ned og væk. Til sidst slap bøjen dog helt taget i kæden og den stoppede sin bevægelse. Men når man ser et stykke massiv kæde komme farende mod en med en 13 ton bøje for enden får man en vis respekt for tingene.
Efter det første disconnect byttede jeg og den anden kadet så jeg gik op på broen mens han prøvede sig på dækket. Vi var færdige med alle fire disconnects da klokken var 0100 tirsdag nat. I skrivende stund (1045 tirsdag) venter vi på at riggen er klar til at vi skal disconnecte deres 4 hovedankre, de fire ankre vi tog i går var deres sekundære ankre.
I mellemtiden er Mærsk Seeker også kommer herud og de overførte to af deres bøjer til os da vi havde brugt alle vores fire.
 |
| From Mærsk Supplier |
 |
| From Mærsk Supplier |