I uge 46 var jeg igen i mask­i­nen og jeg brugte min tid dernede på forskel­lige småop­gaver. Tirs­dag var vi igen ude ved Atwood Fal­con og afle­vere forskel­lige ting. Denne gang nåede jeg også op på broen og se riggen inden vi sejlede tilbage. Dette har givet lidt nye billeder til galleriet.

Om ons­da­gen var vi tilbage i Labuan og fik her en anden opgave en nor­malt. Vi skulle spoole 1 x 600′, 1 x 500′ og 3 x 1000′ insert wire op på vores anchor han­dling which. Dette skulle vi fordi vi skulle ud til West Alliance og sætte de ekstra wire stykker ind mellem ankret og anker­wiren. Med andre ord skulle vi altså ud og lave noget anker­hånd­ter­ing. Meget spæn­dende og god afvek­sling fra at afle­vere kasser til en rig.

Sejl­turen ud til West Alliance tog omkring 17 timer og det var blevet aftalt at begge kadet­ter skulle være på broen i forbindelse med denne opgave. Vi mødte altså begge op på broen omkring kl 0800 da vi start­ede med at hive den første bøje op.

Vores arbe­jdes bestod i korte træk i følgende:

  • Fange bøjen med buoy catcher.
  • Få bøjen op på dækket.
  • Låse pen­nant wiren i shark jaw og dis­con­necte bøjen.
  • Con­necte BB Tow­ing winch til pen­nant wiren.
  • Fire lidt ekstra wire ud.
  • Hive ankret op af havbun­den med skibet.
  • Hive ankret op på dækket med BB Tow­ing Winch.
  • Låse anker­wiren i shark jaw.
  • Dis­con­necte ankret.
  • Con­necte insert wiren.
  • Lægge insert wiren ud og placer ski­bet på den nye anker position.
  • Låse Insert wiren i shark jaw.
  • Dis­con­necte insert wiren fra winchen.
  • Con­necte ankret.
  • Fire ankret ud med BB tow­ing winch.
  • Når ankret er på bun­den, lade riggen trække ten­sion på ankret, og sikre at det holder.
  • Låse Pen­nant Wire i shark jaw.
  • Dis­con­necte Pen­nant Wire.
  • Con­necte Bøjen.
  • Lad gå bøjen.

Buoy catcher: To stykker wire med et øje i hver ende, imellem de to stykker er der ind­sat et stykke kæde. Denne bruger man til at “fange” bøjer med, bøjerne trækker man derefter op med et af ski­bets spil.

Shark jaw: Er et meget vigtigt værk­tøj, det er denne der holder kæden eller wiren fast så man kan arbe­jde på den. Den sid­der i agteren­den af ski­bet og holder på wiren eller kæden så der ikke er ten­sion i den på den anden side af shark jawen. Dermed kan man arbe­jde med at connecte/disconnecte.

Pen­nant wire: Et stykke wire som sid­der for­bun­det til ankret, dette bruger vi til at trække ankret op med.

Imens arbe­jdet stod på blev der på dækket og broen arbe­jdet i 6 — 6 skift. Vi var først færdig med alle fem ankre kl 0030 og  beg­y­n­dte da sejl­turen hjem igen. Vi ankom til Labuan kl 2000, kort efter lørdagsmid­da­gen. Klokken er nu 0914 søndag d. 15 Novem­ber og vi har netop startet op for at sejle til kajen og laste til West Alliance.

Herun­der ses to nye billeder, som altid kan man ved at klikke på billed­erne komme til galleriet.

From Mærsk Supplier/a>
From Mærsk Sup­plier
© 2012 Sailing the seas Suffusion theme by Sayontan Sinha