Så er jeg klar med endnu en fortælling fra de varme lande, denne gang handler den om resten af uge 45. I denne uge har jeg været i maskinen derfor skal man nok også regne med at der er flest beretninger derfra.
Torsdag startede jeg mine tre uger i maskinen, dette startede med en grundig rundvisning i hele maskinrummet. Derefter stod den på en stopning af hovedmotorene og senere på dagen sørme også en opstart af samme. Derudover blev jeg sat til at samle olie– og vandprøver som en del af fredagstjekket, en fremtidig kadetopgave. Det er nu en glimrende opgave da man sådan hurtigt lærer hvor de forskellige ting befinder sig henne.
Maskinrummet er rimlig småt og med mange kringlekroge hvor man ofte nærmest skal kravle for at komme frem til de forskellige maskiner, pumper etc. Man lærer dog hurtigt på den hårde måde hvor og hvornår man skal bukke sig ned for at undgå forskellige hårde metalkanter.
Grunden til at vi stoppede maskinerne af var at skibet var ankommet til Shells kaj og vi påbegyndte lastning og losning af skibet. I mens dette stod på arbejdede jeg hovedsaligt med indsamling af olieprøver og analyse af disse. Senere på dagen skulle skibet afgå og jeg deltog i forbindelse med dette i opstarten af de to hovedmotorer vi normalt kører med. Efter opstarten satte vi kursen mod olie riggen som vi nåede om natten.
Den 6. November, dagen efter vi var afsejlet fra Labuan, ankom vi sent om aftenen igen til Labuan og lagde os for anker. Alt dette uden at jeg så andet end et glimt af riggen, sådan er det nogle gange i maskinen. Jeg deltog igen i arbejdet med at stoppe de to hovedmotorer af, denne gang mere aktivt end tidligere.
Den 7. November, lørdag hvor vi normalt møder kl 0830 efter morgenmaden blev jeg ringet op omkring 0730 og bedt om at møde i maskinen til opstart af hovedmotorene. Dette blev hurtigt klaret og vi nåede op til morgenmaden uden for megen forsinkelse, grunden til opstarten var at vores søsterskib Maersk Seeker blev kaldt ind. De havde en bedre ankerplads end os, så vi skyndte os at tage deres ankerplads. Efter morgenmaden stoppede vi hovedmotorene af igen.
Resten af dagen gik med at motionere forskellige ventiler samt et olie skift på 4 aksellejer. Selve det at skifte olien på aksellejerne er ikke nogen fysisk hård opgave, men eftersom man konstant opholder sig i maskinrummet som vel er omkring 30 — 40 grader celsius bliver man hurtigt fuldstændig gennemblødt af sved.
Derudover kan jeg berette at det er en rigtig god besætning som jeg er kommet ud og sejle med. De har sejlet sammen et stykke tid og kender hinanden godt, de er meget villige til at lære fra sig, hvilket jo er en stor fordel når man er kadet. Skibet er et godt gennemprøvet skib som dog visse steder er lidt småt, der er dog visse ting i maskinen som er i stykker og hvor vi afventer reservedele eller en reparationsmand.
Jeg vil nu lige benytte lidt tid til svar af diverse spørgsmål jeg har modtaget:
Tidforskellen mellem Labuan og Danmark er 7 timer, Labuan er 7 timer foran Danmark. (eks. DK 1500 = Labuan 2200) Jeg er først nu ved at have vendt mig fuldstændigt til den nye tidszone, det er træls at vågne flere gange om natten fordi kroppen ikke er vandt til at sove på det tidspunkt.
Besætningen består hovedsaligt af danskere: 3 danske navigatører, 3 danske maskinmestre, 1 dansk kok, 4 danske ABs og 4 indonesiske ABs.
De kommentarer i skriver kan jeg sagtens læse, men jeg kan som altid stadig kontaktes per e-mail.
Herunder ses diverse billeder fra maskinen på Maersk Supplier, ved klik på billederne kommer man til albummet som er blevet opdateret med flere billeder.
 |
 |
 |
| From Mærsk Supplier | From Mærsk Supplier | From Mærsk Supplier |