Anden praktikperiode: Første udmønstring
I forbindelse med min uddannelse til skibsofficer skal jeg snart påbegynde min anden praktikperiode med den første udmønstring. Den 2. November 2009 flyver jeg over Amsterdam og Kuala Lumpur til Labuan, Malaysia. I Labuan skal jeg påmønstre skibet Maersk Supplier omkring den 4. November. Udmønstring vil tage omkring 3 til 4 måneder før jeg for en kort stund vender tilbage til Danmark.
Hvilke arbejdsopgaver skibet vil blive pålagt er mig for nuværende ukendt. Men det bliver sandsynligvis noget med at forsyne en borerig med forskellige sager.
Skibet kan ses på nedenstående billede, og er et supply skib med en længde på 82 m og en bredde på 18.8 m. Alligevel er der plads til 30 personer ombord, så kahytterne kan næppe være ligeså store som på mit sidste skib Arthur Maersk.

Leave a Reply