Sailing the seas

Så er Richard Mærsk endelig ude af dokken, vi for­lod dokken mandag og sejlede ud og ligge for anker i nærhe­den af Setúbal. Der skal vi så bunkre inden vi sejler til Rotterdam.

Tirs­dag ankom Mikkel og Jeppe om bord, to nye kadet­ter som skal være her til en gang midt i Decem­ber. De er begge fra holdet efter Ras­mus og jeg, Richard Mærsk er deres andet skib i anden sejlpe­ri­ode. De troede indtil sid­ste øjeb­lik at de skulle ud på Mærsk Atten­der (Sup­ply), men de fik altså Richard Mærsk i stedet for.

Med friske nye kadet­ter om bord gik vi ind i den sid­ste fase af dokken hvor alt skal gøres færdigt inden vi kan sejle ud. Nye opgaver blev dog ved med at dukke op og siden tirs­dag har der kon­stant været en eller flere kadet­ter beskæftiget med over­hal­ing af en mas­ter ven­til fra dækket. Pla­nen er at de alle sam­men skal over­hales, jeg håber dog at de planer ændres, ellers er der arbe­jde til Ras­mus og jeg skal hjem. Ven­til­erne har aldrig været af før og boltene er rustet fast, af de 8 bolte der sad skruet ind i ven­tilen fik vi 1 ud, de sid­ste syv har vi været i gang med at bore ud i 2 hele dage nu.

Det ser ikke ud til at ski­bet vender tilbage til nor­mal til­stand lige for­løbig. Der man­gler stadig meget rengøring og opryd­ning efter dokken. Deru­dover har vi heller ikke fået nogen las­tre­jse endnu så der er ikke så meget tid­spres. Ski­bet er i gang med at blive gjort sødygtigt, alt skal sur­res og dæk­sler skal tilbage på tankene.

Siden lørdag har vi været uden air con­di­tion fordi værftet ikke kunne levere nok køl­e­vand til at vi kunne have kom­pres­soren kørende. Air con­di­tione­nen er dog kom­met op at køre igen nu så tem­per­a­turen er ved at være tilbage til nor­mal tilstand.

Jeg har også fået løbet lidt, ikke helt så meget som jeg gerne ville men det er blevet til 3 løbe­ture i sid­ste uge. Det var alt for denne gang, jeg vender tilbage hvis vi får nogle inter­es­sante havne.

Så er det ved at være tid til endnu en opda­ter­ing fra Richard Mærsk, vi lig­ger stadig i dokken i Setúbal. Desværre har der været prob­le­mer med at få strøm fra land så vi ikke kunne starte vores air con­di­tion, hver gang vi prøvede fik vi black­out. Der­for var det meget varmt inden­for, i min kahyt gæt­ter jeg på at det var 30–35 grader varmt. Mandag efter­mid­dag fik vi dog endelig gang i den igen og tem­per­a­turen er nu meget bedre.

Søndag havde jeg beslut­tet mig for at jeg skulle på en lille udflugt, så efter mor­gen­maden pakkede jeg tasken og fik fat i en taxa. Jeg tog til togsta­tio­nen og fangede et tog til Lis­abon, det kost­ede mig kun 8 euro tur/retur. Inde i Lis­abon købte jeg et 24 timers kort til metroen for 4 euro så jeg havde mulighed for at tage rundt i det meste af byen. Jeg start­ede med at tage ind til cen­trum af byen og gik lidt rundt, efter et kort stykke tid fik jeg øje på en borg på en høj bakke. Efter en lang gåtur op ad bakke ankom jeg til bor­gen og fik set det meste af den, der var rigtig fin udsigt over hele byen.

Jeg valgt at gå ned i cen­trum igen for at få mig noget frokost, efter frokost ville jeg udtil noget jeg mente kunne være en zool­o­gisk have. Det viste sig at jeg havde gæt­tet rigtigt og jeg val­gte at gå ind og se de forskel­lige dyr. Min største fejl var at jeg ikke havde fået købt vand inden jeg gik i parken og jeg var for nærig til at købe det dyre vand i parken. Der­for måtte jeg tørste til jeg havde set det hele. Parken var lidt speciel fordi den var spon­sor­eret af forskel­lige fir­maer som så havde reklamer hængede rundt omkring med billeder af dyr og deres pro­duk­ter sammen.

Efter­hån­den var tem­per­a­turen steget en del i Lis­abon i takt med at solen stod meget højt på himlen. Det hjalp dog noget da jeg fik købt noget vand. Da jeg kom tilbage på ski­bet var der stadig varmt. Nu har vi dog fået air con­di­tion igen og tem­per­a­turen er på vej ned, så nu er det til at holde ud at være på kam­meret igen.

I dag er der også kom­met to yderligere kadet­ter om bord, de kom­mer fra holdet efter os og skal være om bord til December.

Det har ikke været muligt at få løbet efter­som gul­vet i gym­nasiet er ved at blive skiftet. Uden­for er det for varmt at løbe, de eneste tid­spunk­ter det er muligt er tidligt om mor­ge­nen eller sent om afte­nen. Om mor­ge­nen skal jeg arbe­jde og om afte­nen er det mørkt, så indtil videre har jeg ikke fået løbet i alt for mange dage. Det ser dog ud til at gul­vet er ved at være færdigt så mon ikke jeg kan få løbet i morgen.

Jeg har fået taget nogle billeder fra Lis­abon som er lagt op i gal­leriet, et par af dem kan ses herun­der.

Nu har vi ligget i tør­dokken i lidt over fire døgn og arbe­jdet er gået i gang med mas­se­vis af værfts­folk om bord i dagstimerne. Allerede nu tyder det på at vi bliver lidt forsin­ket og jeg gæt­ter på at vi først er ude af dokken omkring 10 dage fra nu. Det er også ved at være meget lang tid siden jeg har skrevet sidst, inter­net­tet har dog været meget usta­bilt og tiden knap.

Siden sidst er ski­bet sejlet fra Gibral­tar og vi brugte sejlti­den på at lave stag­gertest. Sådan en test består i at man fylder vand i en tank og går i de omkring­liggende tanke for at se om skot­terne er tætte. Alt det vand vi havde fyldt i car­gotankene kørte vi ud igen­nem ODME(Oil Dis­charge Mon­i­tor­ing Equip­ment) for at sikre os at vi ikke kom for meget olie over­bord. Da vi var færdig med at køre med ODME og var klar til at sejle til dokken kunne de dog ikke tage imod os og vi fik først lov at komme ind mandag efter­mid­dag. For at komme ind i tør­dokken skulle vi først ind i et yder­bassin som ved lav vand­stand var i niveau med van­det uden­for. Inde i yder­bassinet blev vi så hævet op sam­tidig med at der blev fyldt vand i dokken. Da dokken var blevet fyldt med vand åbnede porten og vi blev trukket ind ved hjælp af wire.

Ski­bet blev dernæst plac­eret kor­rekt i forhold til de opstillede klodser og van­det kunne derefter lang­somt tages ud af dokken mens ski­bet blev holdt i posi­tion. De klodser eller blokke som ski­bet står på er beton­klodser med træblokke ovenpå, disse er så plac­eret på den flade del af ski­bets køl. Først tirs­dag start­ede arbe­jdet og der blev hur­tigt rigget mas­se­vis af slanger og andet udstyr til, stil­lads blev også opført i stort format.

I mod­sæt­ning til under nor­mal skib­s­drift hvor der er meget få men­nesker om bord er der under dok ophold fyldt med men­nesker som alle hur­tigt vil i gang med deres opgaver. Der kan også hur­tigt opstå prob­le­mer som når vores kran til at tage mask­in­rums­dele ud med går i stykker. Dette betød at alle de maskindele som skulle op og over­hales måtte vente til vi kunne få lavet en nødreper­a­tion på kranen.

Mens vi lig­ger i dok er jeg lidt bekym­ret for om det bliver muligt at få holdt løbet ved lige, dette skyldes hov­ed­saligt at gul­vet i gym­nasiet skal udskiftes. Jeg må dog se om det ikke er muligt at løbe i land, men jeg tvivler efter­som værftet lig­ger i lidt af et industriområde.

Jeg har også fået taget lidt billeder under dokopholdet indtil videre, et par af dem kan ses herun­der, resten i gal­leriet.

Det er snart ved at være meget lang tid siden at jeg har fået skrevet her. Grun­den til dette er at vi for tiden har travlt med at arbe­jde, vi arbe­jder 6 — 6. Så der er ikke meget tid til andet end at sove, spise og arbe­jde. Arbe­jdet består i at tankrense inden vi skal i tør dok i Portugal.

Jeg tillader mig dog lige at spole tiden lidt tilbage, vi ankom plan­mæs­sigt til Rouen i Frankrig. Fra lodssta­tio­nen ud for Seine flo­den var der omkring 7 timers sejlads opad flo­den til des­ti­na­tio­nen som var omkring 8 km før Rouen. Vi lå langs kajen i omkring 40 timer inden vi kunne sejle igen. Dette selvom vi kun havde 20000 m3 at losse, max raten var fra land af nem­lig sat til 900 m3/hr. Deru­dover var der to gange i døgnet en tide­vands­bølge, inden denne bølge passerede ski­bet skulle vi dis­con­necte og gøre ski­bet klar til afgang. Man kan nem­lig risikere at trosserne springer når bøl­gen passerer.

Ras­mus og jeg tog ind til Rouen den første dag vi lå der og var der indtil lidt før 1900. Rouen var fyldt med men­nesker og vi fik set lidt af byen og var inde i en stor kirke i midten.

Efter vi havde for­ladt flo­den igen beg­y­n­dte vi tankren­sning. Tankene renses med fast mon­terede mask­iner som sprøjter varmt søvand på siderne og bun­den af tanken og derved fjerner det meste skidt. Vi har dog haft mange prob­le­mer med kedlen og van­det har ikke været varmt nok, der­for er tankene ikke blevet specielt rene og der har været behov for meget manuel ren­sning nede i tankene. I forbindelse med tankren­snin­gen går Ras­mus og jeg på vagt fra 0000–0600 og igen fra 1200–1800. Det er hårdt at gå vagt på den måde da man aldrig får de min­i­mum syv timer uaf­brudt søvn som anbefales.

Tankren­snin­gen er ikke gået helt som plan­lagt og pla­nen er nu at vi skal ankomme til dokken om mor­ge­nen d. 21. August. Først skal vi dog af med slop til en barge i Gibraltar.

Det var vidst alt for denne gang, jeg har desværre ikke tid til at skrive mere da jeg skal få sovet inden jeg bliver kaldt på vagt igen. Men jeg kan da lige nævne at vi er ved at ankomme til Gibral­ter og reg­ner med at få en barge langs omkring kl 2200.

Så har vi for­ladt Göte­borg efter at have lig­ger i hav­nen i over 48 timer. Siden er vi så ankom­met til Ska­gen hvor vi lig­ger for anker og losser noget bunker for ikke at have for meget med i dokken.

Siden jeg skrev sidst har ski­bet udelukkende været i danske eller svenske far­vande. Vi ankom til Fred­eri­cia tidligt om mor­ge­nen d. 3. August og sejlede først igen ud på afte­nen. I mellemti­den havde jeg haft besø­gende i form af to kam­mer­ater. Jeg start­ede med at give en rund­tur på ski­bet, derefter gik vi i land for at få noget at spise. Det var skønt at få snakket lidt og ellers bare gå rundt og nyde land­jor­den inden turen gik tilbage til ski­bet. Det var også dejligt at få noget andet mad end det sæd­van­lige fra skibet.

Pla­nen var oprindeligt at vi skulle sejle omkring aftens­mad, men det blev hur­tigt sent ud på afte­nen før vi kom afsted. Fra Fred­eri­cia gik turen mod Göte­borg hvor det endnu var uvidst hvornår vi skulle langs, der­for fandt vi en anker­plads og vent­ede så ellers på nærmere besked. I mens vi lå for anker ud for Göte­borg fik vi to folk om bord der skulle reparere kedlen, en ekstra styr­mand blev det også til. Da vi endelig fik lov at komme langs omkring kl 1800 d. 5. August var der stadig ingen der helt vid­ste hvad der skulle ske, det blev dog hur­tigt klart at vi skulle ligge lang tid i Göte­borg. Der­for val­gte jeg at tage i land sam­men med Ras­mus og Magni om mor­ge­nen d. 6. August. Selvom jeg lige havde været i land var det stadig godt at komme i land og jeg fik købt lidt nye bøger så jeg har til resten af turen. Efter at have fået lidt mad val­gte jeg at gå tilbage til ski­bet, selvom det tog omkring 3 timer var det skønt at gå. På ski­bet kan man ikke gå så langt og omgivelserne er lidt ens­formige, så det at gå i variende omgivelser i stil­hed var dejligt.

Som jeg sagde tidligere lig­ger vi for anker i Ska­gen, efter Ska­gen skal vi til Rouen i Frankrig for at losse vores last inden dokken. Jeg har ikke hørt noget om hvor lang tid vi skal ligge der eller hvornår vi ankom­mer, men mon ikke der bliver mulighed for at komme i land. På nuværende tid­spunkt kunne det godt se ud som om dokken bliver udsat lidt, men hvis alt flasker sig og tankvasknin­gen går nemt kan vi måske næsten nå det til tiden.

I Rouen skal vi have to super­in­ten­dents om bord som skal være med under dokken til at overvåge alt arbe­jdet. I Göte­borg havde vi en Sire inspek­tion, alligevel skal de to super­in­ten­dents lave en intern inspek­tion af ski­bet på vej mod dokken. Jeg tror også der kom­mer lidt flere folk om bord så jeg er lidt spændt på at se hvor­dan vi skal få plads til dem alle.

Jeg får stadig løbet hveran­den dag i snit, jeg er dog ved at blive bange for at mine løbesko kunne gå hen og blive slidt op. Jeg har allerede løbet næsten 1100 km i dem, men løbe­bånd slider ikke så meget så jeg håber det går.